| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 44, 202122. årgang - onsdag den 3. november 2021 |
| En del af noget større 40-års præstejubilæum Bombardementer i Chin Staten Tidligere formand bortført Container til Burundi Ny lederkonsulent i BBU Videohilsen fra ny EBF-generalsekretær Næsten 20 mio. baptister i USA |
| | En del af noget størreBaptistkirkens Landskonference 2 2021 i lørdags den 30. oktober samlede færre end normalt, 90 fra 30 menigheder og tre landsorganisationer, mod normalt 125-135. Lige som DBU (Dansk Boldspil Union) var generalsekretær Torben Andersen overbevist om, at vi er ’en del af noget større’. Læs artiklen ”En del af noget større” på baptist.dk. Det viste sig også, da forsamlingen bad for den ulykkelige udvikling i Myanmar, hvor byer står i brand. De burmesiske deltagere satte pris på forbønnen. Læs ”En glæde i smerten”. Samtidig opfordrer den nye BBU-formand Nicolas Fromsejer til, at man tænker i, hvordan flere unge kan deltage i BaptistKirkens besluttende myndighed. Ellers bliver det de få, der former BaptistKirken, advarer han. Læs ”Hvor er de unge?” ligeledes på baptist.dk. |
|
| |
| 40-års præstejubilæum”Søndag den 31.10.21 var Korskirken i Herlev fyldt og stemningen blev fra gudstjenestens begyndelse sat af Vokalkoret under ledelse af Rune Funch. Denne søndag var noget helt særligt, idet vi – udover gudstjenestefejringen – også skulle markere, at menighedens præst Ole Lundegaard har haft 40 års ansættelse i BaptistKirkens regi. Ole prædikede om tilgivelse og drog flere situationer frem både fra det gamle og det nye testamente om, at Gud hele tiden har villet, at vi skal tilgive hinanden. Inden børnene skulle til Børnekapow, viste Ole blade i forskellige farver fra sin bøgehæk: ”Vi er forskellige, men brugbare på hver vores måde.” Under gudstjenesten overrakte menighedsrådsformand Ann-Britt Klarholt Ole et boggavekort og der var en videohilsen fra BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen, der efterfulgtes af en buket blomster. Efter gudstjenestefejringen var der kirkekaffe. Mange havde bidraget til et flot kagebord og der blev vist videohilsener fra både præstekolleger og menighedsmedlemmer. Desuden fik Ole overrakt et gavekort, som var indsamlet af flere af menighedens medlemmer som en taknemmelighedsgave til ham,” fortæller Kirsten Bøgsted. |
|
| |
| Bombardementer i Chin StatenFredag den 29. oktober blev Thantlang i Chin Staten i Myanmar bombet af militærstyret i Myanmar. Mange herboende chin’er har familie i netop Thantlang. Siden kuppet i februar er forholdene i Myanmar gradvist blevet værre – især for udsatte etniske grupper som chin’er, karenere og kachin’er. I forvejen er sundhedssystemet i knæ og mange er internt fordrevne i Myanmar og altså også Chin Staten. Samtidig forværres den humanitære krise overalt i landet, ligesom også Corona er et stigende problem. Med fredagens bombninger i Thantlang, hvor også kirker blev bombet, blev omkring 40.000 flere sendt på flugt. I de senere måneder er lokale oprørsgrupper blevet mere og mere aktive og militærets modsvar er altså bombninger af landsbyer. I BaptistKirken har vi besluttet at støtte Myanmar med et projekt, der fokuserer på at støtte internt fordrevne, bl.a. ved at etablere lokale sundhedsteams og altså akut hjælp til hjemløse. (Projektet er også i projektfolderen for 2022). Det er besluttet at sende 100.000 kr. afsted snarest muligt, men behovene er endnu større. Vi opfordrer derfor alle til at bede for hele Myanmar og især Chin Staten. Udover forbøn kan indsatsen også støttes ved at indbetale på MobilePay 330048 eller konto 3201 10042879 mærket ’Myanmar’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler. |
|
| Tidligere formand bortførtBaptistkirken i Burundis (UEBB) tidligere formand Joseph Sinzubwenge blev 12. oktober bortført af ukendte gerningsmænd og har siden været forsvundet. Pastor Joseph er præst i en stor menighed, Kijumbura, der ligger i det nordøstlige Burundi tæt på både Rwanda og Tanzania. Han er tidligere formand for UEBB og meget aktiv og velset i lokalområdet. To mænd, der var sammen med ham umiddelbart inden hans forsvinden, er blevet anholdt, men de har desværre ikke kunne hjælpe efterforskningen. UEBB er i dialog med myndighederne og har en advokat på opgaven. Der arbejdes ud fra flere teorier om hvem der står bag, men altså indtil videre uden resultat. UEBBs ledelse besøgte denne søndag Pastor Josephs familie og menighed for at vise deres omsorg og bede for Joseph og familien og hilser os med Salme 23, vers 4-6: ”Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.” Amen. Samtidig beder de os også huske Pastor Joseph, hans familie og menighed i jeres forbøn. |
|
| Container til BurundiGenbrug til Syd, der administrerer midler til containerforsendelser, har bevilliget Baptistkirken i Danmark en container til Burundi. Containeren forventes afsendt i januar og kommer til at indeholde materiel og materialer til et kombineret vand- og sundhedsprojekt i landsbyen Nyantore. Der er bygget et sundhedscenter på den lokale baptistkirkes grund, men centeret mangler udstyr og vand. Containeren afsendes fra renoveringsværkstedet ’Genbrug og Donation’, der ligger i Ballerup. Vi kan medsende sundhedsrelevant udstyr, hvilket betyder, at der nu er mulighed for at sende tøj til nyfødte. Der er mange (strikkegrupper mv), der allerede har spurgt om mulighederne for afsendelse og den kommer altså nu, fra slutningen af november og i december er det muligt at aflevere babytøjet. Vi får dækket langt de fleste udgifter ifm. forsendelsen, men erfaringsmæssigt kommer der altid ekstra udgifter til toldhåndtering, lagerleje og uforudsete udgifter, typisk i størrelsesordenen 10.000 kr. En donation sammen med de strikkede ting vil derfor være meget velkommen. Har du babytøj, du gerne vil have med i containeren, skal du skrive til morten@baptistkirken.dk og oplyse følgende: 1) Antal trøjer, bukser og evt. huer. 2) Emballering (Antal flyttekasser, klare plasticsække eller sportstasker). Dimensioner må gerne angives, så vi kan regne ud, hvor meget det fylder. Du vil herefter få besked om levering. Alle, som har lyst til at støtte forsendelsen af sundheds- og vand-udstyr, kan indbetale et beløb på konto 3201 10042879 eller MobilePay 911 118 mrk. container. |
|
| Ny lederkonsulent i BBUBaptisternes Børne- og Ungdomsforbund, BBU, har ansat Charlotte Mejer Friis som ny lederkonsulent. Hun skal udvikle og nytænke BBUs nationale ledertræninger og lede Samarbejdsudvalget, som er det organ, der koordinerer samarbejdet med MBU (Missionsforbundets Børn og Unge), der snart bliver til Evangelisk Frikirkes Børn og Ungdom, EFBU. Charlotte stiller sig til rådighed for de frivillige stabe, som hun gerne vil motivere og fastholde. Og så skal hun styrke BBUs kommunikation. Hun har i mange år været involveret i BBU-arbejde på alle niveauer. Med sine erfaringer vil hun gerne ”give rum til den enkelte gennem nysgerrighed, åbenhed og ærlighed. Så flere børn og unge kan udvikles i tro og vokse i fællesskab”, skriver hun. Hun har en professionsuddannelse fra 3K og er lige flyttet til Aalborg. Charlotte kan kontaktes på charlotte@bbunews.dk. |
|
| Videohilsen fra ny EBF-generalsekretærAlan Donaldson tiltrådte som European Baptist Federations generalsekretær i mandags d. 1. november. Allerede den 31. oktober inviterede Alan sig selv på besøg hos alle medlemslandene indenfor det første år. Det skete i et brev til alle 59 medlemskirker, fordelt på 52 lande i Europa, Centralasien og Mellemøsten. Alan introducerer også sig selv og sin kone, Ruth, i en videohilsen, som kan ses her. Man får indtryk af en hyggelig mand og lattermild mand. Han siger bl.a., at han gerne vil le meget og få folk til at le, men også kan være alvorlig. Før Corona brød ud, havde Gud sat ham på pause og fortalt, at ”plagen først skulle slutte”, før han ville få et nyt kald. Og sådan blev det, selvom Alan ikke på det tidspunkt anede, hvad ’plagen’ var. baptist.dk har tidligere bragt en præsentation af Alan. Den kan stadig læses her. |
|
| Næsten 20 mio. baptister i USAI denne uge beder vi for Canada og USA. En sammentælling af de 20 kirkesamfund i USA, der er medlemmer af Baptist World Alliance, BWA, giver medlemstallet 19.335.070. Heraf en del etniske grupper, bl.a. 6000 burmesere. I Canada er to kirkesamfund medlemmer af BWA, med i alt godt 100.000 medlemmer. Der er rigtig mange frivillige og ansatte fra disse to lande i BWA, og bl.a. tiltrådte Merritt Johnston som deltidsdirektør for Baptist World Alliance Women, BWAW i mandags d. 1. november. Hun fortsætter samtidig som deltidsansat leder af BWAs kommunikation på verdenskontoret i Washington. BWAW er dette år blevet en fuld integreret del af BWAs arbejde og derfor kan hun agere ud fra samme kontor med begge sin værdifulde opgaver. Bed også for Merritt i hendes nye tjeneste. Hun er ikke valgt, fordi hun var der i forvejen! Læs om hende her. Også på verdensplan bedes der for situationen i Chin-staten i Myanmar/Burma. Sidste måned blev en baptistpræst, Cung Biak Hum, skudt af militæret. Nu er hans by Thantliang sat i brand. BWA opfordrer til at bede for Guds beskyttelse og nåde over alle, der er ramt af denne ubegribelige vold. At denne lange lidelse, som påføres uskyldige, må stoppe, og for styrke, mod, fred og forsørgelse over brødre og søstre i Myanmar. Læs bedebrevet her. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Jørgensen
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 19.30 | Taizégudstjeneste, Rune Funch m.fl.
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Sambuh Langle. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Arne Gertsen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Salmegudstjeneste, Hans Christian Dahl, John Eirup og Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | | Ingen gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 15.00 | Vi synger julen ind, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen
| Oure | | Ingen gudstjeneste
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | | Ingen gudstjeneste
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | | Ingen gudstjeneste
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Cafégudstjeneste, Vi synger julen ind, Anita Lindholst
| Nordjylland | Brovst | | Ingen gudstjeneste
| Frederikshavn | | Ingen gudstjeneste
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | | Ingen gudstjeneste
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Vi synger julen ind
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Gert Bjørsted
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | | Ingen gudstjeneste
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Per Beck
|
|
| | Hovedstaden | Herlev | 15.00 | Gudstjeneste, Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 14.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen
| Lyngby | 14.00 | Gudstjeneste, Rune Funch m.fl.
| Rønne | 15.00 | Gudstjeneste, Daniel Øhrstrøm
| Taastrup – City Kirken | 12.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 14.00 | Gudstjeneste, Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 15.00 | Gudstjeneste, Lars Thorndal
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 15.00 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 11.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund. 15.00 Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 11.00 | Gudstjeneste, Ditte Lykke Paulsen
| Odense | 14.00 | Gudstjeneste, Ole Olsen
| Oure | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 14.00 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 15.00 | Gudstjeneste
| Silkeborg | 15.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 13.00 | Gudstjeneste, Jørgen Jürgensen
| Aarhus | 14.00 | Gudstjeneste i Bethlemskirken, Hjarnøgade 1
| Nordjylland | Brovst | 15.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Frederikshavn | 14.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Hjørring | 15.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård
| Saltum | 14.00 | Gudstjeneste, Hanne Kiel
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 15.00 | Gudstjeneste, Klaus Abildgaard
| Pandrup | 16.00 | Gudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Sindal | 11.00 | Gudstjeneste, Maria Korsbro
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 14.00 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| Sæby – Frikirken i Sæby | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Nordjylland Chin Church | |
| Sæsing | |
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 14.30 | Gudstjeneste, Gert Bjørsted
| Vaarst | 14.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Familiegudstjeneste. 14.00 Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 14.00 | Gudstjeneste, Raymond Jensen
|
|
| |
| |
|