| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 47, 2021 |
| De skal hjælpe med at finde kandidater til ledelsen Giv til liv – en julegave til glæde og gavn Støtte til Rebild Efterskole Himmelske Dage for hele familien Mudderskred i Canada og flygtninge i Etiopien |
| | De skal hjælpe med at finde kandidater til ledelsenLedelsen i BaptistKirken bliver udvidet fra fire til op til seks personer ud over formanden. Det blev vedtaget med vedtægtsændringerne på den seneste Landskonference. Desuden skal et forslagsudvalg hjælpe med at få kandidater til den udvidede ledelse. Forslagsudvalget skal indhente tilsagn fra de kandidater, som menighederne foreslår. Det vil sige, at menighederne kan foreslå personer, som de ikke selv spørger. Alle personer, som foreslås af menighederne, skal spørges. Og alle, der giver tilsagn, opstilles. Det er også muligt for enkeltpersoner at foreslå kandidater, men her er forslagsudvalget ikke forpligtet på at spørge vedkommende. Forslagsudvalget kan også selv supplere listen, såfremt der ikke er det antal kandidater, som der er behov for. Forslagsudvalget er nu fuldtalligt med Christian Bylund valgt af ledelsen. Tine Kragh fra Vrå, Manfred Hansen fra Bethelkirken i Aalborg og Lotte Holm Boeriis fra Korskirken i Herlev blev valgt på Landskonference 2 i oktober. Senest 18. marts 2022 skal ledelsesmedlemmer, der er på valg, sige om de genopstiller. Menighederne kan sende forslag til kandidater ind til BaptistKirkens sekretariat frem til 18. april, hvorefter forslagsudvalget går i aktion. Kandidatlisten offentliggøres senest 18. juni 2022 – en måned før LK1 2022 på Lindenborg. Læs evt. mere i dagens menighedsforsendelse. |
|
| |
| Giv til liv – en julegave til glæde og gavnIgen i år har du mulighed for at give dem, du holder af, en helt speciel julegave! En gris til far. Høns til mor. Eller hvad med en jordlod til bedstefar? En julegave, der hjælper vores venner i Burundi. Behovene i Burundi er mange, men i år har vi valgt at fokusere på Batwa-folket, som er en marginaliseret befolkningsgruppe, der lever i stor fattigdom. Når du køber en gave, får du et gavekort på mail, som du kan printe og give til modtageren. Her er de gaver, du kan give til en fattig Batwa-familie: Myggenet – 50 kr. Fem høns – 250 kr. En gris – 400 kr. En jordlod – 1.000 kr. Et hus – 4.500 kr. eller 2.250 kr. for et halvt hus Klik ind på www.baptistkirken.dk/gaver, se en video og vælg de gaver, du vil give til glæde og gavn. Bestil senest 22. december kl. 12.00, hvis du vil være sikker på at modtage gavekort inden jul. |
|
| Støtte til Rebild EfterskoleLone Valbak fra Rebild Efterskoles bestyrelse skriver: ”Vi henvender os til jer med håb om, at I vil støtte og hjælpe os på Rebild Efterskole. Skolen har igen i år et rekordstort hold af aktive og engagerede elever, som nyder det faglige og sociale fællesskab efter to år i Coronaens skygge. Rebild Efterskole har mulighed for momskompensation, hvilket vil betyde en besparelse på skolens budget. For at dette kan træde i kraft, skal skolen modtage en gave på minimum 200 kroner fra mindst 101 personer, som skal oplyse navn, adresse og cpr-nr. Din gave går til ekstra elevstøtte. Det kan f.eks. dreje sig om køb af sko, sportstøj og fornødenheder, som eleverne måtte mangle. Vi håber meget, at I vil vise jeres støtte på denne håndgribelige måde ved at indbetale de 200 kroner på konto 7459 0001126508 eller MobilePay nr. 858535. Husk navn, adresse og cpr.nr. Du kan give tilsagn til skolen ved at maile til kontor@rebildefterskole.dk, eller ringe direkte til skolen på 9839 1788. Betalingen skal ske inden nytår, men gerne tidligere, tak. En lille efterskole med baptistkirken som bagland har brug for stor opbakning.” |
|
| Himmelske Dage for hele familienDer er nu åbnet for salg af billetter til kirkefestivallen Himmelske Dage i Roskilde i Kr. Himmelfartsferien 2022, 26.-29. maj. Der er fire slags billetter, som kan købes på shop.himmelskedage.dk: Voksenbillet, der giver adgang til alle fire dage (395 kr.), Voksenbillet, der giver adgang til én dag på festivalen (195 kr.), Ung/studerende-billet, der giver adgang til alle fire dage (195 kr.) og Børnebillet, der giver adgang til alle fire dage (65 kr.). Børn under seks år kommer gratis med. Himmelske Dage er for hele familien. Der tilbydes familiecamping på Lindenborg Efterskole, og inde i Roskilde vil der være et kreativt børnehus med teater og tryllekunst, hoppeborge, kæmpe show med kunstnere, som børnene kender, morgenandagt og ulvetime, koncert med børnekor, gudstjenester og meget meget mere. Det rammes alt sammen ind af en spændende fortælling om et søskendepars rejse gennem tiden mod fremtiden! Biskop Peter Fischer Møller indbyder i en video på Facebook til Himmelske Dage: Se den her. |
|
| Mudderskred i Canada og flygtninge i EtiopienOgså i denne uge beder Baptist World Alliance, BWA, om vores forbøn grundet kriser rundt om i verden. I det nordlige Amerika og Canada har enorme regnskyl afskåret bl.a. Vancouver for omverdenen. Mudderskred har ødelagt hovedveje, og store landbrugsarealer er pt. ubrugelige. Det forudsiges, at det kan betyde fødevaremangel senere. I Etiopien beder baptistpræster om forbøn grundet interne flygtninge fra Tigray-regionen, der er plaget af borgerkrig. Disse titusinder af mennesker, voksne og børn, mangler alle fornødenheder, og kirkerne i området forsøger at hjælpe. Nødhjælp kan sendes via BWA. Endelig er to store baptist-lande på forbønslisten: I Indonesien er der ca. 125.000 baptister fordelt på tre kirkesamfund. Her takker man for medicin, som er givet til et lokalt baptist-hospital. I Filippinerne er der 900.000 baptister fordelt på fem kirkesamfund. Også her er fokus på sundhedsvæsenet, især grundet Covid-19. Læs mere i bedebrevet. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Spejdergudstjeneste, Spejderne og Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Salme- og sanggudstjeneste, Rune Funch og Bodil Krabbe. Menighedsmøde
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Daniel Øhrstrøm. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Musikgudstjeneste, Thomas Lundegaard og Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 10.00 | Gudstjeneste, Charlotte Norsk, H.C. Dahl og John Eirup
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 10.30 | Gudstjeneste, Jørn Rørholm. Lokalkredsmøde
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Michael Hyrup. Børnekirke
| Oure | 15.00 | Gudstjeneste, Ole og Annette Olsen
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Lis Harboe
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. Streames også på Facebook
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Bibliodramagudstjeneste, Bente Højris
| Frederikshavn | 10.30 | Sang- og musikgudstjeneste
| Hjørring | 10.00 | Cafégudstjeneste, Anders Hyldgård. Menighedsmøde. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | 10.30 | Gudstjeneste, Inger Ottesen
| Nørresundby|Vodskov i Vodskov | 16.00 | Andagt og kål i kælderen. Annemette Høgsbro. Menighedsmøde
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Erik Mortensen
| Sindal | 10.30 | Lise Weber-Hansen Emming - om arbejdet i Burundi og Rwanda
| Skagen | 10.30 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Hanne Kiel
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Team fra A2. Kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Kjeld Grarup
| Vrå | 19.00 | Vendsyssel Gospel, Gert Bjørsted
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen. Frokost og Genstart-møde
| Østervrå | 10.00 | Kirkegrupper
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.00 | Fællesgudstjeneste med Østhimmerland i Vaarst, Christian Sofussen
|
|
| |
| |
|