| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 47, 202324. årgang - onsdag den 22. november 2023 |
| Giv til liv – giv gavekort På vej hjem… Gavebeløb på forskudsopgørelsen for 2024 Præstekonvent 2024 Velkommen i Strikkeklubben Frikirken i Sæby vil være ”Guds varme hænder” Modkraft – FrikirkeNets lederkonference 2023 Bøn for Vrå Baptistkirke Støttekredsen – Åndsfrihed |
| | |
| Giv til liv – giv gavekortInden længe er det jul! Leder du efter en speciel julegave til dem, du holder af, så er her en god mulighed. Skal det være en gris til far? Et hus til bedsteforældrene? Eller hvad med 10 træer til mor? I år kan du også give et køkken eller et hygiejnebinds-kit til unge kvinder, så de kan komme i skole! En julegave, der hjælper vores venner i Burundi, hvor behovene er mange. I år fokuserer vi primært på Batwa-folket, som er en marginaliseret befolkningsgruppe, der lever i stor fattigdom. Når du køber en gave, får du et gavekort på mail, som du kan printe og give til modtageren. Vi sørger for, at gaven når frem til en fattig familie. Klik her: https://baptistkirken.dk/mission/gaver/ – udfyld felterne med navn og kontaktinfo samt antal ud for de gavekort, du ønsker at bestille, og send formularen. Du vil modtage en bekræftelsesmail (tjek evt. din spammappe). Overfør herefter det samlede beløb til MobilePay 709 210 eller kontonr. 3201 10042879 mærket ‘BU gave’. (Beløbet er fradragsberettiget efter gældende regler. Ønsker du fradrag, og har vi ikke dit cpr.nr., skal det oplyses til Sekretariatet på tlf. 3259 0708.) Herefter sender vi en mail med gavekort. Tak for din gave til de fattige og udsatte Batwa’er i Burundi! |
|
| |
| På vej hjem…Nu lakker opholdet i Rwanda for volontørerne Bente og Jesper Gaarden mod enden. De skriver: ”I morgen d. 23. november sætter vi os i flyveren og vender næserne hjemad. Det har været en god, velsignet og oplevelsesrig periode her i Rwanda. Tillægsprojektet med erhvervstræning af 32 af de unge enlige mødre, er kommet godt i gang. Det er to uddannelser på hhv. seks og tre måneder. De, der skal lære at sy, har syet en skjortebluse i lærredsstof og er i gang med at lære at sy knaphuller. Deres træning varer seks måneder. Kvinderne, der skal lære at flette og ordne hår – og senere lære at lave negle, er også i gang med deres tre måneders træning, hvor de allerede har prøvet flere forskellige teknikker. Det er så givende at se deres glæde og iver efter at lære og høre dem fortælle, at de før var uden håb, følte sig alene og ulykkelige men nu er en del af et fællesskab og ser fremtiden som mere lys og har håb for dem selv og deres børn. Vi har også været på besøg hos nogle af de unge mødre hjemme hos dem selv og besøgt en del spare/låne-grupper, som mange af mødrene også er med i. Grupperne er en af de måder, mødrene hjælpes tilbage i lokalsamfundet igen. Der har også været et par besøg i menigheder, der har haft gang i Dukore projektet, for at høre, hvordan det går nu. I det hele taget har der været mange indtryk, gode samtaler og dejligt og givende samvær. Måske nogle af jer har fulgt lidt med på Facebook i gruppen Baptistkirkens arbejde i Burundi og Rwanda?! Vi er taknemmelige over at have fået muligheden for at være her i Rwanda i en periode – tak til jer, der har haft os og alle hernede med i jeres forbøn.” |
|
| Gavebeløb på forskudsopgørelsen for 2024Vi har konstateret, at Skattestyrelsen i mange tilfælde ikke har medtaget fradragsbeløb for menighedsbidrag og andre gaver til foreninger fra 2022-årsopgørelsen i de nye forskudsopgørelser for 2024. Hvis man vil gøre brug af skattefradraget og have det indregnet i sine løbende skatteindbetalinger, skal man være opmærksom på, om beløbet er medtaget, eller om man selv skal taste det ind. I så fald skal det stå i rubrik 412: Gaver til foreninger mv. Efter gældende regler kan man få fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger mv., som er godkendt af Skattestyrelsen. Beløbsgrænsen for fradrag via Ligningslovens §8a er 18.300 kr. i 2024 (17.700 kr. i 2023). |
|
| Præstekonvent 2024Nu er indbydelsen klar til næste års præstekonvent, som bliver 31. januar-2. februar på Hotel Højbysø i Odsherred. Denne gang byder undervisningen blandt andet på en stor international kapacitet, den amerikanske teolog og etiker David Gushee, der vil undervise om, hvordan kirken finder en moralsk stemme i et sekulært samfund. Indbydelsen bliver sendt direkte til præster ansat i en baptistmenighed samt præstestuderende og personer i præstelignende funktioner, der bliver sendt af deres menighed. Vi gør vores bedste for at den når ud til alle, men hvis du ikke får en indbydelse, og mener du burde have en, så er du altid velkommen til at skrive til lasseabom@gmail.com, så du kan få den tilsendt. |
|
| Velkommen i StrikkeklubbenI Købnerkirken har kvinderne etableret et netværk, hvor håndarbejde baner vejen for de svære spørgsmål. En gang om måneden samler initiativtagerne Carla og Amanda kvinder i alle aldre i ”præsteboligen”. Mens der nørkles, lytter kvinderne til et oplæg, inden ordet er frit og livet deles. Her behøver man ikke holde masken(!), formålet er klart: ”Så lige meget om livet slår knuder, eller om du har hæftet alle ender, er du mere end velkommen til at tage del i vores fællesskab, hvor vi ikke garanterer facit og endelige svar, men ærlige snakke og godt selskab.” Læs Signe Lund Christensens artikel om Strikkeklubben på webmediet baptist.dk. |
|
| Frikirken i Sæby vil være ”Guds varme hænder”Frikirken i Sæby er en ny baptistkirke. Webmediet baptist.dk har været forbi for at høre om drømme og udfordringer. Maria Bentsen, nyansat børne- og ungdomsmedarbejder, siger det sådan: ”Vi drømmer alle om at være en relevant kirke, der rækker ud til mennesker,” og medlem af ledelsen i Frikirken, Lars Villadsen, supplerer: ”Jeg drømmer om, at alt det, vi har bedt om, engang vil lykkes. Vi har kun været i gang et år, og vi har været meget igennem, men jeg tror, Gud har haft en mening med det hele.” Læs artiklen om Frikirken i Sæby på webmediet baptist.dk. |
|
| Modkraft – FrikirkeNets lederkonference 2023Webredaktionens udsendte, Astrid Melkær Andersen, fortæller fra FrikirkeNets årlige lederkonference om ”Mod”. Fra ”hverdagsmod” til det mod, en velhavende kvinde fra Cairos overklasse udviser ved at følge et kald til at hjælpe de fattigste. Mama Maggie solgte alt inklusive sin vielsesring for at stifte en velgørenhedsorganisation. Læs hele Astrids artikel her. |
|
| Bøn for Vrå BaptistkirkeI Vrå takker vi for at kunne se tilbage på en aktiv og nådefyldt periode med fred og fremgang i menigheden. Vi takker for vores forrige præstepar, og vi takker for en Gudsledt nyansættelse og god start med vores nye præster. Samtidig beder vi for netop disse to præstepar, at de må følge Guds ledelse og bære Hans velsignelse med sig ind i menighederne. Et andet stort forbønsemne er, at vi har mange i menigheden, som er ramt af sygdom og sorg, og vi beder om, at Gud må være stærkt til stede hos dem og deres pårørende, såvel som os i menigheden. |
|
| Støttekredsen – ÅndsfrihedI tilknytning til foreningen Åndsfrihed er der etableret en støttekreds bestående af en række organisationer – kirkelige og ikke kirkelige. Foreningen Åndsfrihed arbejder helt bredt med at modarbejde alle aktiviteter fra myndigheder og andre, der vil begrænse åndsfriheden. Foreningen har opstillet en række teser om samfundsproblemer med bl.a. protest mod oversættelse af prædikener samt begrænsning af prædikanters udtryksfrihed. BaptistKirken har tilsluttet sig støttekredsen, og Per Beck er vores kontaktperson. Det første møde i støttekredsen bliver afholdt tirsdag 30. januar 2024 kl. 14-17 på Vartov (Farvergade 27, 1463 København K). Overskriften for arrangementet bliver: ”Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum”. Yderligere oplysninger følger. Som medlem af støttekredsen kan man deltage med op til fire repræsentanter i møderne, og det er aftalt med ledelsen, at interesserede i at deltage i mødet 30. januar kan kontakte Per Beck på per.beck@baptist.dk eller 2447 7668. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Spejdergudstjeneste, Spejderne og Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Salme- og sanggudstjeneste, Rune Funch og Bodil Krabbe. Menighedsmøde
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Daniel Øhrstrøm. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Musikgudstjeneste, Thomas Lundegaard og Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 10.00 | Gudstjeneste, Charlotte Norsk, H.C. Dahl og John Eirup
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 10.30 | Gudstjeneste, Jørn Rørholm. Lokalkredsmøde
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Michael Hyrup. Børnekirke
| Oure | 15.00 | Gudstjeneste, Ole og Annette Olsen
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Lis Harboe
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. Streames også på Facebook
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Bibliodramagudstjeneste, Bente Højris
| Frederikshavn | 10.30 | Sang- og musikgudstjeneste
| Hjørring | 10.00 | Cafégudstjeneste, Anders Hyldgård. Menighedsmøde. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | 10.30 | Gudstjeneste, Inger Ottesen
| Nørresundby|Vodskov i Vodskov | 16.00 | Andagt og kål i kælderen. Annemette Høgsbro. Menighedsmøde
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Erik Mortensen
| Sindal | 10.30 | Lise Weber-Hansen Emming - om arbejdet i Burundi og Rwanda
| Skagen | 10.30 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Hanne Kiel
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Team fra A2. Kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Kjeld Grarup
| Vrå | 19.00 | Vendsyssel Gospel, Gert Bjørsted
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen. Frokost og Genstart-møde
| Østervrå | 10.00 | Kirkegrupper
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.00 | Fællesgudstjeneste med Østhimmerland i Vaarst, Christian Sofussen
|
|
| |
| |
|