Menighedsforsendelse 6. november 2019

Om tilmeldingsfrist til LK2, oplysninger til databehandleraftaler og en ny bog om nadveren.

Kære venner

Tilmelding til Landskonference 2

16. november holdes Landskonference 2 i Apostolsk Kirkecenter, Vardevej 106, 7100 Vejle.
Formiddagen bruges på en samtale omkring frivillighed med oplæg fra Rie Skårhøj og om eftermiddagen er der landskonference. Find alle dokumenter til landskonferencen her.
Der er tilmeldingsfrist i morgen 7. november. Brug dette link: https://baptistkirken.dk/events/event/landskonference-2-2019-i-vejle/. Deltagelse koster 135 kr.

Databehandleraftaler mellem BaptistKirken og menighederne

I forsendelsen d. 23. oktober, bad vi om at få følgende oplysninger fra de menigheder, der har adresser i baptist.dk’s adressedatabase:

Menighedens officielle navn, CVR-nr. og postadresse foruden navn på den dataansvarlige i menigheden som skal underskrive aftalen, samt navn, telefonnr. og email-adresse på menighedens kontaktperson.

Frist for indsendelse af oplysningerne var 1. november. Jeg mangler desværre stadig oplysninger fra ca. halvdelen af menighederne. Portoudgiften bliver stor, hvis jeg ikke kan have aftalerne med til Landskonference 2, så jeg opfordrer hermed til at få indsendt oplysningerne med det samme!

Ny bog om nadveren

BaptistKirkens udvalg ’Teologisk Forum’ har udgivet endnu en bog i kølvandet på bogen ’Perspektiver på den kristne dåb’ der blev udgivet i 2018. Læs mere om bogen i dagens nyhedsbrev.
’Perspektiver på den kristne nadver’ koster 50 kr. + porto og bestilles på info@baptistkirken.dk. Bogen kan også senest 11. november bestilles til levering på Landskonference 2, der afholdes i Vejle 16. november.

Læs også dagens nyhedsbrev med information om en menighed, der er certificeret som Grøn Kirke af Danske Kirkers Råd, spændende arrangementer i forskellige kirker, om nye lovsange og månedens indsamling.

Mange hilsner
Gitte Elleby

URL: https://baptistkirken.dk/vaerktoj/menighedsforsendelse-6-november-2019/