| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 10, 201819. årgang - onsdag den 7. marts 2018 |
| Nyt fra Rwanda og Burundi Rubura-projektet Ny optimisme i Baptist World Alliance Spændende gæst i Karmelkirken 11. marts Koncert med Baobab Sisters Jesus Christ Superstar på Amager Månedens indsamling TPOE søger ny forstander Sommerferie i Brasilien i 2020? BWA mødes i Schweiz til sommer Alterna i Rwanda |
| | Nyt fra Rwanda og BurundiDen første uge i Rwanda for sekretær for international mission, Morten Kofoed, er gået hurtigt! De første dage gik med projekt- og partnermøder med Baptistkirken i Rwanda og modtagelse af elever og lærere fra Efterskolen Alterna i Hillerød. Der blev også tid til at besøge projektet LLCCM i Butare samt gudstjeneste i samme by, inden turen søndag gik til Rubura i Burundi. Her blev præsteskolens situation drøftet. For tiden uddannes 29 præster, 75 evangelister og 75 ungdomsledere i turnus af en måneds varighed. Nogle af deltagerne har dog svært ved at deltage på grund af ekstrem fattigdom og mangel på midler til transport, som den sendende menighed selv skal dække. Børneprojektet blev også besøgt i det nordlige Burundi, ligesom landbrugsaktiviteterne og Rubura-projektet også blev drøftet. De sidste dage i Burundi byder på (flere!) projektmøder, partnersamtaler og ikke mindst gudstjenestefejring søndag! Morten er tilbage på kontoret i København 14. marts. |
|
| Rubura-projektetI Rubura i det nordlige Burundi ligger UEBBs – Baptistkirken i Burundis – præsteskole i forbindelse med den tidligere missionsstation. Baptistkirken i Danmark har de sidste mange år støttet driften af skolen og vil fortsat gøre det på forskellig vis. En af måderne er at gøre skolen mere uafhængig af vores støtte – blandt andet via ’Rubura-projektet’, hvor vi i fællesskab vil øge indtægterne til både skole og kirkesamfund. Det sker bl.a. gennem landbrugsaktiviteter med forbedrede dyrkningsmetoder og inddragelse af uudnyttet landbrugsland i Rubura. Senest har man høstet over fire tons kartofler, (de lagde 400 kg), og det må siges at været et højt udbytte på de kanter. Lige nu venter man på at høste majs, og i mellemtiden er der blevet sået løg! Dyreholdet, med grise, køer og kaniner er også i en god udvikling – dog arbejdes der på at nedbringe dødeligheden blandt de nyfødte grise. Vi har lovet at støtte med investeringer og drift året ud, hvorefter aktiviteterne skal give overskud. Projektet kan støttes ved indbetaling på konto 3201 10042879 eller MobilePay 2299 6483 mrk. ’Rubura’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler. |
|
| |
| Ny optimisme i Baptist World Alliance”Jeg husker, hvordan jeg havde det for to år siden, hvor jeg deltog i mit første møde i BWAs verdensråd. Jeg var rystet. Over stemningen. Over den mistillid, som var imellem deltagere i det møde,” siger Lone Møller-Hansen, BaptistKirkens generalsekretær og frem til sommer medlem af BWA’s verdensråd, og fortsætter: ”Jeg er utrolig glad over at kunne fortælle, at det er en helt anderledes oplevelse at deltage i BWA-mødet i disse dage. Der er en ny optimisme, som den nye generalsekretær Elijah Brown ikke mindst er medvirkende til. Han emmer af taknemmelighed og ydmyghed. Af gå-på-mod og kreativitet. Han kan tegne den vision, som skal få BWA ud af den økonomiske deroute, som verdensorganisationen har været ude i de sidste i hvert fald seks år. Og så har han kun været i tjenesten i to måneder!” Læs mere i den nye artikel på www.baptist.dk her. |
|
| Spændende gæst i Karmelkirken 11. martsDidi Oprenova er født og opvokset i Sofia, Bulgarien. Hun har sammen med sin mand taget teologisk embedseksamen i England, og de er nu begge ansat som præster i baptistkirken i Sofia. Didi besøgte os på Sommerstævnet i 2014 og var med i planlægningen af Kvindenetværkets jubilæumsrejse til Bulgarien i september 2017. I kirken arbejder hun med sociale opgaver, bl.a. en skole for romabørn fra nabolaget. Hun er et fantastisk og engageret menneske Som bestyrelsesmedlem af EBWU (europæiske baptisters kvinde union) besøger hun Aalborg i marts 2018 og deltager i kvindestævne i Bethelkirken 10. marts, og vi har den glæde, at hun kommer og prædiker i Karmelkirken søndag 11. marts kl. 10.30. |
|
| Koncert med Baobab SistersKirsten Nielsen fra Gospelkoret Liberty i Tølløse skriver: ”Vi vil gerne indbyde jer til en særdeles spændende koncert tirsdag 20. marts kl. 19.30 i Tølløse Baptistkirke med Baobab Sisters – en aften spækket med fantastiske sange og gode historier fra Sydafrika. Baobab Sisters specialiserer sig i at synge sydafrikanske sange på sprog som zulu, xhosa og sotho. Gruppen rejser til Sydafrika en gang om året og har over årene opbygget et repertoire med et bredt udsnit af landets sangskat. Publikum bliver præsenteret for alt fra politiske sange skrevet under apartheid, musik fra de sortes kirker til moderne popnumre om den svære kærlighed. Alt sammen tilsat gode historier og anekdoter fra gruppens mange rejser. Vi vil bl.a. høre om besøget hos Zulukongen, hos Desmond Tutu og flere andre prominente afrikanere. Baobab Sisters, der ledes af Rikke Forchhammer, tidligere forstander på Krogerup Højskole, består af otte musikuddannede sangerinder. Vi kan love, at Baobab Sisters synger sydafrikanske sange med en medrivende energi, smukke klange og garanti for gåsehud. Snyd ikke jer selv for en unik og bevægende musikalsk oplevelse. Billetter á 85 kr. købes på Billetto. Hør musikken og se videoer på gruppens Youtube kanal eller Facebook. Arrangementet støttes af BBU.” Yderligere oplysninger hos Kirsten Nielsen på 5383 4340. |
|
| Jesus Christ Superstar på AmagerKøbnerkirken indbyder til en storslået musikalsk oplevelse i påskeugen: Jesus Christ Superstar af Andrew Lloyd Webber & Tim Rice. En rockmusical der har fascineret, provokeret og begejstret publikum i mere end 40 år af fremført af Gorgerne, et af de mest ambitiøse frivillige teatre i Danmark. Forestillingen har en mere menneskelig indgangsvinkel til Jesus og omhandler hans sidste dage inden Jesu død, hovedsagligt set fra Judas’ synspunkt, selvom vi også møder de andre apostle og menneskeskæbner i Jesu liv fortalt via nogle af musicalteatrets bedste sange. Teatret Gorgerne har opført rock-operaen flere gange, blandt andet i Tivolis Koncertsal for fulde sale. Det bliver en voldsom, rørende og rockende teaterkoncert med et pulserende rockorkester fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Du kan vælge mellem to forestillinger: Fredag 30. marts kl. 19.30 (køb billet) og lørdag 31. marts kl. 19.30 (køb billet). Billetter á 150 kr. via billetto.dk. Det er også muligt at spise et påskemåltid i Café Julius forud for forestillingerne: Kalvecuvette med kartofler og lækre salater. Det er også muligt at vælge en vegetarbøf til det lækre tilbehør. Påskemiddagen koster kun 100 kr. ved køb sammen med billet til forestillingen. Læs mere på http://koebnerkirken.dk/2018/03/05/jcs/. |
|
| Månedens indsamlingI 12 år er baptist.dk blevet sendt ud til alle, der er i kontakt med en baptistmenighed. Lige nu får knap 3.000 husstande baptist.dk, og bladet har dermed en bred kontaktflade. baptist.dk også et webmagasin – her kan du både læse de nyeste artikler og genfinde artikler, du tidligere har læst. baptist.dk er naturligvis også på Facebook! Mens bladet har sin styrke i det lækre design, som kan ligge fremme derhjemme, har webmagasinet og Facebook mulighed for at være aktuelt og skabe debat. Årets indsamlingsbudget til blad, webmagasin og Facebookside er 400.000 kr. Vi er allerede godt på vej, da der pr. 28. februar 2018 er indsamlet 170.105 kr., men der er stadig brug for kollekter og gaver! Vi håber, at mange menigheder vil indsamle en kollekt til baptist.dk. Private kan også bidrage ved at sende en gave til konto 3201 10042879 eller Mobile Pay 2299 6483 mrk. baptist.dk, eller ved at støtte online: https://baptistkirken.dk/project/baptist-dk-blad-og-web-magasin/. |
|
| TPOE søger ny forstanderTølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skoler søger ny forstander pr. 1. august, da Birk Christensen, skolens forstander gennem 11 år, desværre ønsker at fratræde sin stilling for at gå på pension. Se stillingsopslaget på skolens hjemmeside. Der er ansøgningsfrist 3. april. |
|
| |
| Sommerferie i Brasilien i 2020?Det er nu, du skal begynde at planlægge din sommerferie i 2020. Da er du nemlig inviteret til Brasilien. I Rio de Janeiro afholdes Celebration 2020 22.-26. juli, Baptisternes Verdens Alliances store fælles fest for både børn, unge og voksne. Temaet for Celebration 2020 er valgt ”Together” – ”Sammen”. I 1960 var der en konference i Rio, hvor både Martin Luther King og Billy Graham deltog. Arrangørerne satser på, at den kommende konference vil få lige så stor indflydelse på fremtiden, som den foregående. Rammerne for Celebration 2020 blev præsenteret for BWAs verdensråd forleden. De ser meget lovende ud. Logoet blev også præsenteret. ”Man siger: ‘Hvis du skal gå hurtigt, skal du gå alene, men hvis du skal gå langt, skal du gå sammen’. Vi skal gå langt, så vi må hellere gå sammen”, siger Lone Møller-Hansen, generalsekretær for BaptistKirken og medlem af BWAs verdensråd. |
|
| BWA mødes i Schweiz til sommerHvert år inviteres alle, der er interesserede i Baptisternes Verdens Alliance, til årsmøde et sted i verden den første uge i juli. I år er mødet i Schweiz, og det har en helt speciel baggrund. Den Evangeliske Reformerte Kirke i Schweiz har inviteret baptisterne – det plejer at være det lokale baptistsamfund, der inviterer. Men den reformerte kirke ønsker at undskylde for de overgreb, som deres forfædre gjorde mod anabaptisterne, i dette tilfælde Mennonitterne. Anabaptisterne blev forfulgt, ikke kun af den katolske kirke men også af de andre protestanter, både lutheranere og reformerte. De blev brændt og druknet, fordi vores dåbssyn især, men også vores kirkesyn som gjorde op med hierarkierne i kirken, blev anset for kættersk. Og da vi har rødder hos Mennonitterne, har de inviteret os til at holde årsmøde i Zürich. Årsmødet, som alle kan tilmelde sig her http://www.bwanet.org/events/upcoming-events/annual-gathering, finder sted 1.-6. juli. Den fælles markering med Den Evangeliske Reformerte Kirke vil finde sted tirsdag aften 3. juli. |
|
| Alterna i Rwanda13 elever og tre lærere fra Efterskolen Alterna i Hillerød er for tiden på et 12 dages besøg. Efter en kort sightseeingtur i hovedstaden Kigali, hvor Kigali Memorial blev besøgt og et lokalt turistmarked besigtiget, gik turen ud på landet, hvor de overnattede tre dage på gulvet i et par klasseværelser og hvor toiletfaciliteterne var yderst beskedne. Under besøget hjalp de med at bygge en volleyballbane, lave drama, synge og danse med eleverne og deltage i hele to gudstjenester. I disse dage hviles der lidt ud på Metodisternes hospital ved Kivu-søen, før de igen besøger en skole og menighed i weekenden. Søndag går turen videre til Uganda, hvor de skal være yderligere to uger som afslutning på deres seks ugers rejse i Afrika. (Læs mere om Alterna på www.alterna.nu) Tidligere blev også Tanzania besøgt af de friske unge mennesker. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste med barnevelsignelse, Ole Lundegaard og Vokalgruppen
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | 10.30 | Gudstjeneste
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Pia Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 19.00 | Taizégudstjeneste, Rune Funch m.fl.
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Lone Møller-Hansen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Samtale om Messias med Rabbi Rafe Thurstance og Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen. Børnekirke. 12.00 Familiesøndag - fællesspisning og aktiviteter for børnefamilier
| Oure | 15.00 | Sang- og musikgudstjeneste, Ib og Christian Bermann Schmidt
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Mette og Ole HD Madsen
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | | Ingen gudstjeneste
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Jensa Ottosdóttir
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Hanne Kiel
| Frederikshavn | 10.00 | Indvielse af ny kirke i Sæby
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Filip Svarre. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Stine Korsbro
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Jonas Rudbeck
| Sindal | 10.00 | Indvielsesgudstjeneste af Sæby Baptistkirke
| Skagen | 10.00 | Indvielse af ny kirke i Sæby
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Indvielsesgudstjeneste, Bente Højris
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Kjeld Grarup
| Vrå | 19.00 | Gudstjeneste, Maria Bjørsted
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Østervrå | 10.00 | Indvielse af ny kirke i Sæby
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, David Schmidt
| Aalborg – Karmelkirken | 10.00 | Indvielse af ny kirke i Sæby
|
|
| | Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | | Ingen gudstjeneste
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Gunni Bjørsted. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Gudstjeneste, Rune Funch
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Kurt Christensen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Lissi Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Jan Kornholt
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 12.00 | Frokost og Genstart2025, Frank Korsbro
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Martin Højgaard Jensen. Børnekirke
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste med barnevelsignelse, Poul Erik Jensen
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Carina Nielsen
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 14.00 | Gudstjeneste, Jørgen Jürgensen
| Aarhus | 10.30 | Cafégudstjeneste, Charlotte Skræp
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Gert Bjørsted
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Louise Aaen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | 10.30 | Gudstjeneste, Inge Hansen
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Klaus Abildgaard
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 16.00 | Fællesskabssøndag med spisning
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Temagudstjeneste, Torben Andersen. Tema: Peter
|
|
| |
| |
|