| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 11, 202425. årgang - onsdag den 13. marts 2024 |
| Morten Kofoeds Afrikabesøg er afsluttet Albinoer, hygiejnebind, præstestuderende og påskeferie Glæde i Burundi ”Al den snak om ’faste’ frustrerer mig…” Leonard Cohen i Kløvermarkskirken Lad os tale om tro – et missionsprojekt baseret på din samtale! |
| | Morten Kofoeds Afrikabesøg er afsluttetEfter gode dage i Burundi, der blev afsluttet med møde med Baptistkirken i Burundi, rejste sekretær for International Mission, Morten Kofoed, videre til Rwanda i søndags. I Rwanda blev projektet for enlige mødre besøgt og sikke en flok fantastiske unge kvinder! ”En del af dem var samlet til træning i ernæring, mens andre fik undervisning i syning og frisøraktiviteterne. Snakken gik livligt og udbredelsen af mobiltelefoner er steget markant siden begyndelsen af projektet – et synligt tegn på at de unge kvinder har mere overskud, både økonomisk og menneskeligt”, fortæller Morten. ”Faktisk er nogle af dem blevet gift – nogle af dem med fædrene til deres børn – og andre har fundet arbejde eller er tilbage i skole. Så kan de godt nok ikke følge alle projektaktiviteterne, men at få dem tilbage i uddannelse eller i job er et af formålene med projektet. At det er sket så hurtigt, er bare glædeligt”, slutter Morten. Morten fik også tid til at være sammen med Wenceslas og holde møder med Baptistkirken i Rwanda om fælles aktiviteter og fremtidige planer, inden han returnerede til Danmark. |
|
| |
| Albinoer, hygiejnebind, præstestuderende og påskeferieBaptistKirkens udsendte medarbejder, Lise Emming Weber-Hansen, skriver fra Burundi: ”Fredag og lørdag besøgte jeg, sammen med Julien fra Burundis Baptistkirke, børn og unge med albinisme i Bubanza distrikt. Flere af disse børn og unge og deres pårørende har tidligere været med i BaptistKirkens børneprojekt (OVC) men kæmper stadig med at skaffe penge til sundhedssikring og skolematerialer. Danske Baptister for Sundhed og Udvikling støtter dem med sundhedssikring og små husdyr som kaniner og grise, som gennem avl kan give familierne en indtægt, der kan sikre penge til skolematerialer. Da vi sammen med Bodil Højbak Møller fra Korskirken besøgte Batwa og OVC-børn, hørte vi flere gange, at pigerne er udfordrede på skolegang i deres menstruationsperioder, da de ikke har råd til at købe hygiejnebind. Derfor er der nu bestilt 50 kits med trusser og vaskbare hygiejnebind ved sydamerne her i Rubura. De vil blive delt ud sammen med vaskevejledning mm. Nogle af disse kits er allerede betalt gennem BaptistKirkens julegaveprojekt, men der er brug for mange flere, og her kan du støtte ved at sende et bidrag til MobilePay 911 118 eller konto 3201 10042879 mærket ’Kit’. Et kit koster 150 kr. På præsteskolen i Rubura afslutter de studerende deres præsteuddannelse næste fredag. Jeg har nydt at undervise dem i engelsk gennem de sidste 2½ år, og vi er nu nået så langt, at vi læser påskefortællingen på engelsk. På lørdag har vi afskedsmiddag her i huset for de 19 studerende og deres undervisere. Mandag kører jeg til Bujumbura, hvor jeg har møder bl.a. med ungdomsforbundet og Kvindedepartementets formænd. Tirsdag fortsætter jeg til Kigali, hvor jeg skal mødes med Yego-teamet og Kvindedepartementet, inden jeg onsdag aften flyver hjem til påskeferie med familien i Danmark.” |
|
| Glæde i BurundiI 2020 påbegyndte vi, sammen med Bibelselskabet i Burundi, oversættelse af to teologiske grundbøger. Det oversættelsesprojekt er nu afsluttet, og der er trykt 300 sæt af de to bøger, der på engelsk hedder ’How to read the Bible – Book by Book’ og ’How to Read the Bible – For All Its Worth’. De er skrevet af en amerikansk teolog, Gordon D. Fee, og er pensum for mange teologistuderende rundt i verden – nu også i Burundi. Sammen med Roskilde Baptistmenighed har vi støttet oversættelsen mv., mens trykning og distribution er Bibelselskabet i Burundis ansvar. Håbet er at kunne udgive endnu flere, og hvis du vil give et sæt bøger til en præstestuderende, kan du støtte med 100 kr. til MobilePay 911 118 eller konto 3201 10042879 mærket ’grundbøger’. |
|
| ”Al den snak om ’faste’ frustrerer mig…”– er overskriften på en fasterefleksion fra Bent Hylleberg, som baptist.dk bragte i sidste uge. Inspirationen kommer fra en Torsdagstanke på baptist.dk ved fastens begyndelse. Bent er en smule irriteret over, hvad fasten har udviklet til. Med udgangspunkt i Esajas Bog, kapitel 58, opfordrer han os til at gøre som Martin Luther og søge svar i ”Skriften alene”. Læs – eller lyt til – artiklen på baptist.dk |
|
| |
| Leonard Cohen i KløvermarkskirkenI Kløvermarkskirken, Kløvermarksvej 7 Holbæk, søndag den 17. marts kl. 19.00. Tag med på en rejse gennem Leonard Cohens poesi og sange Det handler om Gud, kvinder og alt andet, men mest om Gud og kvinder. Straylight.band kalder deres show ’From This Broken Hill.’ Sangene er det primære indhold i et program på ca. halvanden time. Mellem sangene er der fortællinger i ord og billeder om Cohens liv og om hans litteratur og musik. Leonard Cohen var en canadisk forfatter og sangskriver. Hans drivkraft var længslen efter Gud og længslen efter kærlighed. Det brudte menneske har fjernet sig fra Gud og kæmper for at finde tilbage. Leonard Cohen deler i sangene sine erfaringer fra sin kamp for at finde tilbage til troen og til kærligheden. Gratis adgang. Dørene åbnes kl. 18.30 og bagefter serveres kaffe og te i kirkens café. Læs mere på www.straylight.band eller www.kloevermarkskirken.dk. |
|
| Lad os tale om tro – et missionsprojekt baseret på din samtale!Det er ikke helt færdigt – det bliver det først til september. Men ”Lad os tale om tro”-projektet er på alle måder så anderledes, at det fortjener opmærksomhed allerede nu, mens det fortsat bliver udviklet. Det handler om samtaler – hvor vi taler med hinanden om tro. Et bredt udsnit af kirker og kirkelige organisationer står bag projektet, der lancerer en række samtalevideoer. Du kan se videoerne sammen med en ven, din studiegruppe, dine spejdervenner eller din nabo, der er nysgerrig på, hvorfor du går i kirke. Videoerne behandler vidt forskellige emner fra kærlighed til liv efter døden. Alle videoerne lægger op til fortsat samtale – om tro. Tjek allerede nu den (næsten) færdige webside for projektet og se de første videoer. Følg projektet på https://www.ladostaleomtro.dk/. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Stef Højris Pedersen
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Pia Nielsen
| Lyngby | 10.30 | Sammensgudstjeneste, Ekkart Kindler
| Rønne | 10.30 | Cafégudstjeneste - Lad os tale om tro, Lone Møller-Hansen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Musikgudstjeneste, Ulrick Refsager Dam og Thomas Lundegaard
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 14.00 | Gudstjeneste, Lisa Rom Boye
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 14.00 | Nadvergudstjeneste, Lasse Åbom. Efterfølgende Genstart2025-samtale
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Michael Hyrup
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste, Poulina og Absalon Østerø
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | | Menighedsudflugt for store og små til Vrå i Vendsyssel
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 17.00 | Fællesskabsaften
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. Streames også på Facebook
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Fællesgudstjeneste i Karmelkirken, Per Beck
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Morgenkaffe og morgenandagt, Karen og Gunnar Nielsen
| Skagen | 14.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Bente Højris
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | |
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Bavnbæk. Besøg fra Brande
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen. Frokost drøftelse om Genstart2025
| Østervrå | 10.00 | Kirkegrupper
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard. 14.00 Klassisk gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Fællesgudstjeneste med besøg fra Nørresundby menighed, Per Beck
|
|
| |
| |
|