| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 17, 201920. årgang - onsdag den 24. april 2019 |
| Årets sommerfest Besøg i menigheder Kirkelukning i Nakskov Ungdomsledere på en mission Denton Lotz er død |
| | Årets sommerfestSammen med Missionsforbundet holder BaptistKirken igen sommerstævne på Efterskolen Lindenborg ved Borrevejle Vig i uge 30 – 21.-27. juli. Under overskriften ’genOPDAG det gode FÆLLESSKAB’, kan du møde mange spændende talere – og selvfølgelig andre baptister og missionsforbundere fra hele landet. Gå på opdagelse i folderen, der er sendt til alle menigheder eller gå ind på stævnet hjemmeside. Tilmeldingen har været åben en måned nu, og der er allerede tilmeldt mere end 200. Værelserne på skolen blev revet væk på fire dage, så der er åbnet op for at leje værelser på Tølløse Privat- og Efterskole, og der henvises også til Borrevejlecenteret, som stadig har få ledige campinghytter. Stævnecampingpladsen har stadig ledige pladser! Læs mere her. Husk også at BaptistKirkens landskonference 1 holdes allerede mandag 22. juli og at der er gæstedag tirsdag 23. juli med fri entré. Andre dage skal der købes dagkort, når man kommer på besøg i dagtimerne. |
|
| Besøg i menighederLedelsen fortsætter sine besøg i baptist-menighederne. Dette år er der en speciel fokus på migrant-menighederne. Palmesøndag gik turen til Svendborg. Her mødtes generalsekretær Lone Møller-Hansen, Kio Awi og Lotte Holm Boeriis fra ledelsen og formand for integrationsudvalget Torsten Wendel-Hansen med de to nye menigheder, der har hjemme dér. Den tamilske menighed, Bethany International Church, og Matu Baptist Church, som er en chin-menighed (burmesere), søger begge optagelse i BaptistKirken til sommer. De forventes optaget på Landskonferencen 22. juli på Lindenborg. Den tamilske menighed søger stadig et blivende sted at holde gudstjeneste, men er ved godt mod. Matu-menigheden overtog den gamle baptistkirke i Svendborg fra nytår og er ved at finde sine ben. Den kommende søndag er der endnu to besøg planlagt. Her deltager både Lone og Lotte i en gudstjeneste hos den nye spansktalende baptistmenighed i København, og om eftermiddagen tager Lone til Amager og deltager i International Baptistkirke på Amager, IBA’s gudstjeneste. I denne afrikanske menighed er Gilbert Rukundo præst. |
|
| Kirkelukning i NakskovLørdag holdes der en speciel gudstjeneste i Nakskov Baptistkirke. Kirkebygningen er sat til salg, og for at være sikker på at afslutte i god ro og orden har denne gudstjeneste været planlagt i lang tid. Der er lagt op til en festlig gudstjeneste i taknemmelighed over den tid, der har været baptistmenighed i Nakskov. Generalsekretær Lone Møller-Hansen prædiker ved denne anledning. Gilbert Rukundo, som har tjent menigheden de seneste år som gæstetaler og -underviser, vil komme med en hilsen. Alle er velkomne til at deltage i festgudstjenesten, og det vides, at der kommer deltagere til gudstjenesten fra hele landet. |
|
| |
| Ungdomsledere på en missionDe to ungdomsledere Rebecca Krabbe-Sørensen og Louise Hentze Jørgensen er netop kommet tilbage til Danmark efter et halvt år i Rwanda, hvor de bl.a. har arbejdet med YEGO-teamets Turikumwe-projekt (et samarbejde mellem Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, BBU, og Spejderkorpset). Projektet hjælper unge enlige mødre i Rwanda med støtte og træning. Turikumwe betyder ’vi er sammen’ på kinyarwanda og projektet er støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd, styret fra dansk side af YEGO-temaet og er et samarbejde med de unge i Baptistkirken i Rwanda. Rebecca og Louise har virkelig stået sammen med de enlige unge mødre på deres mange og lange rejser rundt i hele landet, hvor de ud fra kirkerne har afholdt utallige seminarer med undervisning for hundredvis af mødre. I de sidste uger af deres ophold var Rebecca og Louise først rejseguider for et stort hold elever fra Efterskolen Alterna, som rejste to uger rundt i Rwanda, og var derefter på en afslutningstur i Butare i Rwanda og Rubura i Burundi, hvor de besøgte nogle af BaptistKirkens øvrige projekter. Begge er efter hjemkomst fortsat involveret i BBU og YEGOs arbejde. |
|
| Denton Lotz er dødDenton Lotz, der var generalsekretær for Baptisternes Verdens Alliance (BWA) i to årtier (1988-2007), er død i dag i sit hjem i USA. Han blev 80 år. Han var en velanset leder for alverdens baptister i en tid, hvor verden var i opbrud. I de første år var han ofte bag jerntæppet i Europa, hvor der fandtes mange baptister. Han har tjent fem BWA-præsidenter, ledt fire verdenskongresser og rejst over det meste af verden. ”Han var som missional teolog, inspirerende prædikant og evangelist en forkæmper for religionsfrihed, en baptist-ambassadør og kristen statsmand”, siger en af de BWA-præsidenter, han har arbejdet sammen med, engelske David Coffey. Denton og hans kone, Janice, har været missionærer, og han har også tjent som professor på baptistseminariet i Rüschlikon i Schweiz, hvor flere danske baptistpræster har læst. Lotz’ utrættelige arbejde for religionsfrihed æres med en BWA-pris, Denton and Janice Lotz Human Rights Award, der siden 2006 årligt er givet til en person, som fortjener at blive fremhævet. Sidste år gik prisen til svenske Christer Daelander. Læs mere her. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Stef Højris Pedersen
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Pia Nielsen
| Lyngby | 10.30 | Sammensgudstjeneste, Ekkart Kindler
| Rønne | 10.30 | Cafégudstjeneste - Lad os tale om tro, Lone Møller-Hansen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Musikgudstjeneste, Ulrick Refsager Dam og Thomas Lundegaard
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 14.00 | Gudstjeneste, Lisa Rom Boye
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 14.00 | Nadvergudstjeneste, Lasse Åbom. Efterfølgende Genstart2025-samtale
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Michael Hyrup
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste, Poulina og Absalon Østerø
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | | Menighedsudflugt for store og små til Vrå i Vendsyssel
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 17.00 | Fællesskabsaften
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. Streames også på Facebook
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Fællesgudstjeneste i Karmelkirken, Per Beck
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Morgenkaffe og morgenandagt, Karen og Gunnar Nielsen
| Skagen | 14.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Bente Højris
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | |
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Bavnbæk. Besøg fra Brande
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen. Frokost drøftelse om Genstart2025
| Østervrå | 10.00 | Kirkegrupper
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard. 14.00 Klassisk gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Fællesgudstjeneste med besøg fra Nørresundby menighed, Per Beck
|
|
| |
| |
|