Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Årets sommerfest

Årets sommerfest

24/04/2019

Sammen med Missionsforbundet holder BaptistKirken igen sommerstævne på Efterskolen Lindenborg ved Borrevejle Vig i uge 30 – 21.-27. juli. Under overskriften ’genOPDAG det gode FÆLLESSKAB’, kan du møde mange spændende talere – og selvfølgelig andre baptister og missionsforbundere fra hele landet. Gå på opdagelse i folderen, der er sendt til alle menigheder eller gå ind på stævnet hjemmeside.
Tilmeldingen har været åben en måned nu, og der er allerede tilmeldt mere end 200. Værelserne på skolen blev revet væk på fire dage, så der er åbnet op for at leje værelser på Tølløse Privat- og Efterskole, og der henvises også til Borrevejlecenteret, som stadig har få ledige campinghytter. Stævnecampingpladsen har stadig ledige pladser! Læs mere her.
Husk også at BaptistKirkens landskonference 1 holdes allerede mandag 22. juli og at der er gæstedag tirsdag 23. juli med fri entré. Andre dage skal der købes dagkort, når man kommer på besøg i dagtimerne.