| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 23, 202122. årgang - onsdag den 9. juni 2021 |
| Noget vigtigt at snakke om Månedens indsamling juni og juli Ungdomsleder i København Nyt fra SCMT strategidøgn 2021 – Studiecenter for menighedsbaseret teologi Sommerhøjskolen i Rebild fra 3.-10. juli 2021 Ressourcer til Corona-kirken Folkemøde både i Allinge og online Næste nyhedsbrev |
| |  |
| Noget vigtigt at snakke om”Vi alle skal kunne lære af fortiden, blive engageret i nutiden og få fantasi til at være kirke i fremtiden”, siger Bent Hylleberg. Derfor har han skrevet og sammen med Johannes Aakjær Steenbuch udgivet den tykke bog; ’Dansk baptisme og tysk nazisme – Danske baptisters historie 1930-50’. De første 300 eksemplarer er revet væk, og andet oplag er i trykken. Den kan derfor stadig bestilles på Sekretariatet. Pris: 300 kr. + 50 kr. i forsendelse. Hanne Kiel skriver på baptist.dk: ”Tak til Bent Hylleberg for en spændende og relevant bog om danske baptisters historie.” Hun nævner flere relevante emner, hvor fortiden kan hjælpe til afklaring af spørgsmål, vi stiller i dag. Læs artiklen her. Hanne har også skrevet om Landskonference 1: ”Mange væsentlige emner og drøftelser var samlet til en relevant og vedkommende dagsorden, der blev afviklet efter planen. Men afviklingen som et dagsarrangement gjorde det til en lang dag med begrænsede muligheder for samtale udenfor programmet. Dertil kommer, at næsten alle havde lang transport både før og efter. Jeg foretrækker afgjort den traditionelle placering af LK1 i forbindelse med BaptistKirkens sommerstævne. Derved danner sommerstævnets fællesskab klangbund for Landskonferencen. Det giver mulighed for uformelle samtaler om dagsordenen før og efter – og jeg hører til sommerstævnedeltagerne, så jeg slipper for at lægge flere timers transport oveni et pakket dagsprogram. Men mulighederne taget i betragtning var Landskonferencen veltilrettelagt og fint gennemført.” Læs hele artiklen her. |
|
| Månedens indsamling juni og juliOmdrejningspunktet for vores projekter i Rwanda og Burundi er de lokale menigheder. Vi har i mange år understøttet vækst og udvikling i disse menigheder, der alle har som mål at vokse og plante nye menigheder. Og de gør det! For at det kan lykkes kræver det gode og dynamiske præster og kirker at mødes i. Vi hjælper med begge dele, dels ved at støtte præsteskolen i Rubura, der lige nu uddanner 30 kommende præster, 75 evangelister og 60 ungdomsledere, og dels ved støtte menighedernes kirkebyggeri. I Burundi mangler der kirker til de mange menighedsplantninger, og i Rwanda er der stadig lukkede kirker på grund af nye krav til bygningerne. I Rubura fortsætter landbrugsprojekterne, som dels skal uddanne deltagerne i nye landbrugsmetoder, og dels skal skaffe præsteskolen en indtægt. Alle menigheder opfordres til at indsamle en kollekt til projekt ”Menigheder, der vokser”. Private må også meget gerne støtte indsamlingen ved at indbetale en gave på MobilePay 911 118 eller konto 3201 10042879 mrk. IM-tema 6. Der kan også indbetales gaver med Dankort – klik her. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler. |
|
| Ungdomsleder i KøbenhavnBrænder du for at være med til at skabe og lede et fedt ungdoms- og studentermiljø i København? Regen/Kristuskirken søger en leder til deres ungdoms-studenterarbejde i en 2-årig projektstilling på 10 timer om ugen med start fra august! Læs mere her. |
|
| Nyt fra SCMT strategidøgn 2021 – Studiecenter for menighedsbaseret teologi”Tusind tak for jeres tid, input og engagement de seneste 24 timer! Det var en samling og samtale, som vi havde set frem til, og de 24 timer kulminerede i fire inspirerende scenarier for fremtidens SCMT. Jeres grundige arbejde giver os et godt afsæt for, at bestyrelsen kan arbejde videre med et udkast til en ny strategi og samarbejdsaftale for SCMT, som vi håber vil bane vej for nye partnerskaber” udtaler Henrik Holmgaard, ansat daglig leder i SCMT, dagen efter strategidøgnet i Århus den 2.-3. juni. Den nuværende samarbejdsaftale udløber med udgangen af 2021 og derfor arbejdes der på en ny. BaptistKirken var sammen med Apostolsk Kirke og Vineyard Danmark med til at søsætte SCMT og siden er Dansk Oase også kommet med. På strategidøgnet i Aarhus var Missionsforbundet, Mosaik, Mariager Højskole og Menighedsfakultetet inviteret med som observatører. Håbet er, at flere kommer med ombord i fremtidens SCMT. For BaptistKirken sidder Ole Lundegaard og Torben Andersen i bestyrelsen og derudover deltog Bodil Højbak Møller, Christian Bylund, Lasse Åbom, Jan Kornholt og Per Beck. Bestyrelsen og repræsentanter fra baglandet udarbejder i august et oplæg til baglandet og evt. nye partnere. I september/oktober forventes det, at baglande og indbudte partnere tager stilling til den nye strategi og beslutter, om man skal være med. Nogle nye tiltag vil, efter meldinger i Aarhus, være en opprioritering af læringsnetværksgrupper for nye præster og dem, som begynder at læse teologi, men allerede har en anden uddannelse. Alt dette foruden de nuværende grupper for teologistuderende. Hertil kommer konferencer og akademisk netværk. ”I BaptistKirken håber vi på, at også grupper for migrantpræster kan blive en realitet på sigt”, siger Torben Andersen. Han fandt ”superdøgnet super spændende og et døgn, som kan gå hen og blive økumenisk banebrydende i et samarbejde for dannelse af fremtidens præster og medarbejdere i menigheder i Danmark. Naturligvis med plads til de enkelte baglandes særkende og behov”. |
|
| Sommerhøjskolen i Rebild fra 3.-10. juli 2021Arrangørerne af sommerhøjskolen skriver: ”Sidste år måtte vi aflyse Sommerhøjskolen, men i år glæder vi os til at byde velkommen i Rebild. Det er vi ikke ene om, da rigtigt mange har kontaktet os for at være med – så mange at vi har måttet sige nej til flere, da der simpelthen ikke er plads på skolen til alle. Vi beklager igen overfor dem, vi har måtte afvise. Vi plejer også at være glade for besøg i løbet af ugen og en del fra Nordjylland har deltaget hele og halve dage, men i år må vi desværre sige pænt men bestemt nej tak til besøg. Coronaen har i lang tid påvirket vores hverdag på den ene eller anden måde, og det er for at forebygge smitte og smittespredning, at vi i år frabeder os besøg. Men vi håber, vi igen kan byde velkommen til gæster næste år.” |
|
| Ressourcer til Corona-kirkenBaptisternes Verdens Alliance har netop udgivet en Post Corona Missions-guide, som er en samling artikler og pod-casts på engelsk, spansk og portugisisk (men ikke dansk). Artikler og podcasts kommer fra baptistkirker fra hele verden med inspiration til at være kirke i en ny verdensorden. Det handler om alt fra kreative gudstjenester online, liturgier, socialt engagement i lokalsamfundet og samtaler mellem kristendom og buddhisme om lidelse. Guiden kan downloades gratis via dette link. Der er virkelig megen inspiration at hente – og er det for meget med hele verden, kan man begrænse det til Europa i bunden af siden. Denne uges bedeemner fra BWA er Sydafrika og Namibia. Præsidenten for BWA 2015-2020 var Paul Mzisa fra Sydafrika, og han taler også ved dette års virtuelle BWA-konference, som man stadig kan nå at tilmelde sig. Det er en enestående chance for hjemmefra at få en smag på, hvordan baptister lever og tilbeder over hele verden. Se mere på https://bwa2021.org. |
|
| Folkemøde både i Allinge og onlineI næste uge er der Folkemøde på Bornholm. Det er et meget anderledes Folkemøde, men ”teltet” Himmel og Jord eksisterer stadig, uden noget telt, uden kaffe og kage og gode snakke, desværre. Men Himmel og Jord er vært ved to fysiske debatter, som finder sted på en af de syv scener i Allinge, og hvortil man skal have billet. De kan bestilles på folkemødet.dk. Debatten fredag 18. juni kl. 14 hedder: ”Vigepligt for Gud – eller for politikerne”. (scene 7). Debatten lørdag 19. juni kl. 17 hedder ”Har vi glemt ånden i kampen mod Corona”. (scene 6) Der vil også være flere online-debatter. Bl.a. om ”Tro, håb og klimakrise” arrangeret af Danske Kirkers Råd/Grøn kirke torsdag den 17. juni kl. 13-14 Link her. Der vil også være en økumenisk folkemødegudstjeneste i år, i Allinge kirke søndag d. 20. juni kl. 10.30. Her vil tros-redaktøren fra DR, Christoffer Emil Bruun prædike. Se mere på her. |
|
| Næste nyhedsbrevNæste nyhedsbrev udsendes først onsdag 23. juni. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Kirsten Bøgsted og Lotte Holm Boeriis
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | 10.30 | Gudstjeneste
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Pia Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 19.00 | Taizégudstjeneste, Rune Funch m.fl.
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Carsten Pedersen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Charlotte Dahl og John Eirup
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Hanne Frederiksen
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen
| Oure | 15.00 | Gudstjeneste, Kim Döhlie
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 19.00 | Aftensangsgudstjeneste, Anne-Marie Winther og Jørgen Johansen
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 17.30 | Fællesskabsaften, Karin Juhl
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Andreas Højmark Søndergaard
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Samtalegudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Klaus Abildgaard
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Elizabeth Andersen. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | 14.00 | Cafégudstjeneste, Hanne Kiel - Spor at gå del 2
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Bodil Højbak Møller
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Johannes Hansen
| Sindal | 10.00 | Morgenkaffe og morgenandagt, Hanne og Hartvig Weber-Hansen
| Skagen | 10.30 | Gudstjeneste, Birte Agerdal
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Hanne Kiel
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Vicoria Due. Kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Inge Schult Hansen
| Vrå | 13.00 | Generationsgudstjeneste, Byggeevent
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | | Kirkegruppe
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Temagustjeneste, Torben Andersen. Tema: Johannes
|
|
| |
| |
|