| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 43, 202122. årgang - onsdag den 27. oktober 2021 |
| Fødselsdag – og en idé til årets julegave Protest over hjemsendelse til Syrien Regionale møder i Herlev 5.11 og i Brande 11.11 Skal din teenager med på SHIP? Fangekoret i Nyrup 31. oktober Købnerkirken bød sin nye præst velkommen Pres på styret i Myanmar hjælper Grib fremtiden – Himmelske dage i Roskilde |
| | |
| Fødselsdag – og en idé til årets julegavePå lørdag den 30. oktober samles repræsentanter fra 29 menigheder til landskonference 2 i Brædstrup. Her vil vi givetvis høre om årsdagen for den første danske baptistmenigheds stiftelse, der fandt sted i København netop den 30. oktober 1839. I forbindelse med indkaldelsen til LK2 skrev vi, at Bent Hyllebergs nye bog om Dansk baptisme og tysk nazisme 1930-1950 kan købes på LK2. Ved bestilling senest i morgen – torsdag – kan den tages med hjem fra LK2 uden omkostninger til forsendelse. Bogen skal bestilles på info@baptistkirken.dk. Inden længe er det tid til julegaver. Bent Hyllebergs bog er absolut én god idé til årets julegave. Den skildrer en lærerig periode af vores historie, som vi bør kende til, hvis vi vil være frikirke i dag i et pluralistisk samfund og i årene, der kommer. Se og hør mere her: www.danskbaptismeogtysknazisme.dk. Og bestil årets julegave både til unge og ældre baptister! På ovenstående billedet taget af Ole Engel, kan du se mindestenen, der er placeret i Lersøparken i København. Ole sørger for, at der er pænt ved stenen og han har sat et skilt op med information om stenen, der er sat til minde om de første danske baptisters dåb d. 27. oktober 1839 – i dag for 182 år siden. Til lykke med BaptistKirkens 182-års fødselsdag. |
|
| Protest over hjemsendelse til SyrienBaptistKirkens ledelse har sendt et protestbrev til regeringen og udlændinge- og integrationsudvalget. Overskriften er: ”Lad være med at sende flygtninge tilbage til Syrien nu” I brevet står bl.a. ”Baptistkirken i Danmark vil hermed udtrykke vores dybeste beklagelse over og modstand mod den danske regerings planer om – på nuværende tidspunkt – at tilbagesende syriske flygtninge til Syrien. Vi opfatter regeringens beslutning om at hjemsende de syriske flygtninge nu som et brud på FN’s Flygtningekonvention. Samtidig undergraver det de centrale kristne værdier, som vores lands grundlov og menneskesyn bygger på. Buddet om næstekærlighed og alle menneskers ret til sikkerhed er fundamentalt for en demokratisk stat, og dette tilsidesættes med denne beslutning. Vi mener samtidig, at det er dybt kritisabelt at adskille familiemedlemmer fra hinanden, hvad enten det sker ved at sende børn eller forældre hjem til Syrien.” Læs hele brevet her. |
|
| Regionale møder i Herlev 5.11 og i Brande 11.11De to sidste regionale møder holdes i Herlev og Brande hhv. 5. og 11. november kl. 17-21.15. Programmet er alsidigt. Dels vil Teologisk Forum lede en samtale om kernepunkter i troslivet hos baptister i Danmark. Dels vil Jan Kornholt, menighedskonsulent i BaptistKirken, komme med et oplæg om menighedsliv og -udvikling, og det bliver der også anledning til at tale om. Endelig vil generalsekretær Torben Andersen fortælle nyt fra BaptistKirken, bl.a. omkring Fælleserklæringen og hvordan vi kan blive bedre til at dele inspiration og erfaringer på tværs af menighederne. Tilmelding til spisning skal ske til info@baptistkirken.dk senest én uge før mødets afholdelse. Send meget gerne tilmeldingerne menighedsvis. |
|
| Skal din teenager med på SHIP?”Den 5.-7. november starter SHIP op med en ny sæson. SHIP står for ’See, He Is Perfect’ og er et discipelskabskursus lavet i samarbejde mellem MBU og BBU. Kurset er for teenagere i aldersgruppen 13-17 år og har fokus på spændende undervisning, god lovsang, hygge, samvær med Gud og fællesskab. Gennem kurset brænder vi for at lære de unge mere om Gud og hvad det vil sige at følge ham. Samtidig ønsker vi, at de kommer til at opleve, hvad et fællesskab med Jesus betyder i netop deres liv. Sæsonen består af tre weekender, der foregår forskellige steder i landet og den første kommer til at være i Bethaniakirken i Aalborg den 5.-7. november. Læs mere på dette link, hvor du også finder tilmeldingen: https://www.mbu.dk/ship-tilmelding. Så har du en teenager derhjemme eller har du nogle i din kirke som du vil sende afsted? Så er sidste tilmelding til weekenden på søndag den 31/10. Har du nogle spørgsmål til lejren er du velkommen til at skrive en besked via Facebook-siden ‘SHIP – See, He is Perfect’ eller kontakte os på vores mail: seeheisperfect@gmail.com Mange hilsner fra SHIP-staben” |
|
| |
| Fangekoret i Nyrup 31. oktoberVelklingende toner fra de hardcore sangere med de rå stemmer! Fangekoret består af indsatte på udgang samt tidligere indsatte, som er fortsat med at synge efter løsladelsen. Korleder igennem 26 år, Louise Adrian, synger med indsatte i fem fængsler og koret optræder rundt i de danske kirker. Koret optræder med sange, som korsangerne selv har skrevet samt information om korets virke og livet bag murene. Teksterne er vedkommende og handler om skyld, tro, fejltrin, tilgivelse, had, håb og anger. Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Foreningen Nyrups Venner og Nyrup Baptistkirke søndag den 31. oktober 2021 kl. 19.00. Der er gratis adgang til koncerten, men der bliver mulighed for at give et bidrag til aftenens udgifter. Efter koncerten kan der købes kaffe og kage. |
|
| Købnerkirken bød sin nye præst velkommenDen 10. oktober bød Købnerkirken på Amager velkommen til deres nye præst, Kristian Bonde-Nielsen. Han prædikede for første gang i kirken og tog udgangspunkt i lignelsen om fåret, der er blevet væk, og hyrden, der forlader de 99 for at finde det ene. ”Købnerkirken skal være et sted, hvor der er plads til det ene får. Det gælder både dem, der allerede er i menigheden, og dem, der kommer til kirken. Som menighed skal vi tage ansvar for hinanden, og kirken skal være et sted, vi kan komme til, når vi har brug for at blive fundet,” sagde Kristian bl.a. ”Det budskab gav genlyd blandt gudstjenestedeltagerne, og mon ikke mange kunne nikke genkendende til ønsket om at være en menighed, hvor man kan blive fundet, og hvor man kan finde andre”, skriver Pia Nielsen i sin artikel om indsættelsen på baptist.dk. |
|
| Pres på styret i Myanmar hjælperI sidste uge var der generalforsamling i Baptist World Alliance (BWA) – online, som det næsten er blevet sædvane. Repræsentanter for næsten alle 126 medlemslande var samlet foran skærmen og fulgte med i de mange nyheder, der er på verdensplan. Lone Møller-Hansen deltog på BaptistKirkens vegne. Og der var to ting, hun fæstede sig ved; Det første var, at Danmark var i et ikke ønskeligt selskab – som et land, hvor der er grund til at frygte angreb på ytrings- og religionsfriheden. BWA reagerede, da den danske regering varslede sit lovforslag om oversættelse af alle prædikener, der holdes på et andet sprog end dansk. Der blev sendt en protest fra Washington til Slotsholmen i København – og foreløbig er lovforslaget da heller ikke fremsat. Det andet var, da vi kunne juble over succes med en protest. BWA har – sammen med andre verdensorganisationer – lagt pres på regeringen i Myanmar/Burma for at stoppe overgreb på religiøse ledere. Her konstaterede generalsekretær i BWA Elijah Brown, at militæret i Myanmar er opmærksom på den internationale interesse og lige nu holder inde med lige præcis denne undertrykkelse. Der sker dog andre overgreb i Myanmar lige nu. Der bombes bl.a. i Chin-regionen og militæret er talstærkt til stede og alle frygter for deres liv. Men militærjuntaen ved, at verdens øjne hviler på dem. General Council imødekom i øvrigt fire ansøgninger om optagelse i BWA, så der nu er 245 medlemsorganisationer i 128 lande. Baptistkirkerne vokser – alle andre steder end i Europa og USA. I Afrika er væksten størst. Det betyder, at der nu er 49 mio. baptister i BWA, en vækst på to mio. over et par år. I løbet af generalforsamlingen var alle indbudt til en gudstjeneste, som fejrede det globale fællesskab bl.a. med rørende beretninger. Se selv med https://www.youtube.com/watch?v=I64jO9zu61U&t=12s og få ansigt på de ansatte i BWA. I øvrigt beder baptisterne verden over i denne uge for 14 små og enkelte store kirkesamfund i Caribien, fra Haiti med 175.000 baptister, Bahamas med 78.000 til Antigua med 250 medlemmer i fire kirker. |
|
| |
| Grib fremtiden – Himmelske dage i RoskildeGrib fremtiden, er temaet for de Himmelske Dage, der finder sted i Kristi Himmelfartsferien, 26.-29. maj 2022. Der begynder at tegne sig et program for kirkefestivallen i Roskilde. Alle kan tilmelde sig nyhedsbreve på https://www.himmelskedage.dk. Der vil være fokus på klima og bæredygtighed. På festivalens første dag er Clement Kjersgaard vært for en stor klimadebat. En af deltagerne i denne klimadebat er ærkebiskop Thabo Makgoba fra Cape Town, Sydafrika. Han har markeret sig som en aktiv fortaler for klimahandling. Hans erfaringer og indsigt i forholdene i et land og et kontinent, der står til at blive særligt hårdt ramt af klimaforandringerne, er et værdifuldt bidrag til debatten herhjemme og på Himmelske Dage. I en tale fra august i år beskrev Makgoba kirkens rolle i kampen mod klimaforandringer således: “Vi har gjort os skyldige i at tro, at Gud satte mennesket på jorden for at kontrollere og udnytte verden. Uden tanke på, at menneskeheden kun er én del af et komplekst miljø, én del af et delikat netværk af indbyrdes afhængige dele af skabelsen.” En anden samtale vil foregå mellem den tyske sociolog Hartmut Rosa og psykologiprofessor Svend Brinkmann. Temaet for samtalen er den nødvendige åbenhed over for alt det i tilværelsen, vi ikke kan kontrollere. Det er muligt at downloade plakater og pressemateriale for kirkefestivallen her: www.himmelskedage.dk/presse. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Jørgensen
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 19.30 | Taizégudstjeneste, Rune Funch m.fl.
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Sambuh Langle. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Arne Gertsen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Salmegudstjeneste, Hans Christian Dahl, John Eirup og Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | | Ingen gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 15.00 | Vi synger julen ind, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen
| Oure | | Ingen gudstjeneste
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | | Ingen gudstjeneste
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | | Ingen gudstjeneste
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Cafégudstjeneste, Vi synger julen ind, Anita Lindholst
| Nordjylland | Brovst | | Ingen gudstjeneste
| Frederikshavn | | Ingen gudstjeneste
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | | Ingen gudstjeneste
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Vi synger julen ind
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Gert Bjørsted
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | | Ingen gudstjeneste
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Per Beck
|
|
| | Hovedstaden | Herlev | 15.00 | Gudstjeneste, Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 14.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen
| Lyngby | 14.00 | Gudstjeneste, Rune Funch m.fl.
| Rønne | 15.00 | Gudstjeneste, Daniel Øhrstrøm
| Taastrup – City Kirken | 12.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 14.00 | Gudstjeneste, Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 15.00 | Gudstjeneste, Lars Thorndal
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 15.00 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 11.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund. 15.00 Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 11.00 | Gudstjeneste, Ditte Lykke Paulsen
| Odense | 14.00 | Gudstjeneste, Ole Olsen
| Oure | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 14.00 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 15.00 | Gudstjeneste
| Silkeborg | 15.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 13.00 | Gudstjeneste, Jørgen Jürgensen
| Aarhus | 14.00 | Gudstjeneste i Bethlemskirken, Hjarnøgade 1
| Nordjylland | Brovst | 15.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Frederikshavn | 14.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Hjørring | 15.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård
| Saltum | 14.00 | Gudstjeneste, Hanne Kiel
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 15.00 | Gudstjeneste, Klaus Abildgaard
| Pandrup | 16.00 | Gudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Sindal | 11.00 | Gudstjeneste, Maria Korsbro
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 14.00 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| Sæby – Frikirken i Sæby | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Nordjylland Chin Church | |
| Sæsing | |
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 14.30 | Gudstjeneste, Gert Bjørsted
| Vaarst | 14.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Familiegudstjeneste. 14.00 Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 14.00 | Gudstjeneste, Raymond Jensen
|
|
| |
| |
|