| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 44, 201920. årgang - onsdag den 30. oktober 2019 |
| Genopdag modet – sommerstævne 2020 Lai Baptist Church i Ringe – gudstjeneste i nyrenoverede lokaler Ledelsesmøde Massedåb og Lee Hansons pension Et stærkt møde for baptistpræster Timothy: Menighedens ledelse i Rwanda Evangeliets gyldne sange i Vaarst Baptistkirke Troens Bevis Verdens Evangelisering på besøg i Hjørring Baptistkirke Vi beder for USA og Canada |
| | |
| Genopdag modet – sommerstævne 2020Planlægning af sommerstævnet 2020 er i fuld gang. En af hovedtalerne er Karl Martin fra Edinburgh i Skotland. Han underviste med stor positiv respons på BaptistKirkens lederkonference i foråret. En anden international gæst bliver Victor John fra Indien og flere er på trapperne. Eftermiddagenes workshops og seminarer bliver koncentreret i fire spor: Mod til at dele troen. Mod til et dybere liv. Mod til tro i familien og mod til at tjene min næste. Hertil kommer nogle seminarer arrangeret af kirkelige organisationer, men så vidt muligt holdes de indenfor de fire spor. Programudvalget består af John Nielsen (fmd.), John Lorentzen og Charley Stephansen fra Missionsforbundet og Torben Andersen, Lars Midtgaard og Lotte Holm Boeriis fra BaptistKirken, samt Charlotte Bekker Willer fra BBU. MBU har ikke fundet et medlem. Som noget nyt er BBU og MBU også medarrangør af sommerstævnet på lige fod med BaptistKirken og Missionsforbundet. I praksis betyder det ikke den store forskel, men f.eks. at evt. overskud/underskud deles i fire portioner. En af de store udfordringer ved sommerstævnet er at få økonomien til at hænge sammen. Stævnet i år gav et underskud på ca. 150.000 kr. Der er brug for flere deltagere, flere indtægter eller færre udgifter. Gæstedagen i år var en stor succes i antal af besøgende (og gentages næste år), men der var ekstra udgifter forbundet med aktiviteter og færre solgte dagkort. Planlæg allerede nu at være med i uge 30 fra 19.-25. juli 2020 i Lindenborg. Der venter flere overraskelser, som bekendtgøres, når aftalerne er på plads! |
|
| |
| Lai Baptist Church i Ringe – gudstjeneste i nyrenoverede lokaler”Det var en lang køretur, men en meget dejlig oplevelse at besøge og prædike i LBC Ringe i søndags. Jeg brugte også anledningen til at dele lidt af min troshistorie i relation til de første baptisters dåb i Danmark 27. oktober 1839 og mit kald til at være præst”, fortæller generalsekretær Torben Andersen. Menigheden er næsten færdig med at renovere bygningen, de overtog i september 2018. De mangler det ene af to køkkener, samt det ydre arbejde. Det samlede budget er ca. fem millioner kr. for de i alt 450 kvadratmeter. Torben fortsætter: ”Det er en velfungerende menighed på 83 medlemmer og næsten lige så mange børn og unge. Torsten Wendel-Hansen, formand for BaptistKirkens Integrationsudvalg, og jeg havde et møde med menighedsrådet efter gudstjenesten, hvor lederne for børnekirken, ungdomsgruppen og kvindearbejdet og de to kvindelige præster også deltog. Her sagde jeg bl.a.: I er en af vores ressourcestærke menigheder i Baptistkirken i Danmark, og vi har brug for hinanden!” |
|
| LedelsesmødeBaptistKirkens ledelse afholdt sit møde 25. oktober hos Lai Baptist Church i Ringe. Den nye næstformand Vibeke Dalsgaard fortæller: ”Det var en stor oplevelse at se og være i deres smukke nyistandsatte lokaler. Vi kan kun sige tillykke med resultatet og Guds velsignelse til arbejdet fremover. Ved mødet sagde vi også goddag og velkommen til Poul Erik Bjerg, som indtrådte 1. oktober i ledelsen i stedet for Torben Andersen, som er ansat som generalsekretær. Dagens program indeholdt et møde med repræsentanter for Integrationsudvalget, som aflagde rapport om deres arbejde. Først skal der lyde en stor tak for udvalgets arbejde. Der er rigtig mange af vores etniske menigheder, som har fået råd og vejledning af udvalget i forhold til deres økonomiske forhold. Wild-card ordningen på sommerstævnet blev også drøftet. Den har hidtil været støttet af Borg-fonden, men fra 2021 skal der findes andre støttemuligheder. Udvalget har derudover arbejdet med at skaffe campingvogne til udlån. Der har været drøftet om det var muligt at købe nogen, men det er ikke realistisk. Der vil derfor blive annonceret via medier rettet mod campister. Derfor også et opråb her i nyhedsbrevet. Hvis I kender en mulighed for at nogen vil opstille en vogn til låns på stævnet så kontakt Integrationsudvalget.” Ledelsen behandlede også Morten Kofoeds rapport fra sin rejse til Burundi og Rwanda. Der er vækst i menighederne i begge lande, selv om de i Rwanda har udfordringer med at få kirkebygninger godkendt efter nye statslige krav og at præsterne fremover skal have et bestemt uddannelsesniveau. Der arbejdes på at etablere en overbygningsuddannelse, der kan matche kravene. Formand Per Beck fortæller: ”Vi læser altid med særlig interesse i rapporterne, hvilke ønsker der er til samarbejdet med Baptistkirken i Danmark. Det er jo helt centralt i vores fælles forståelse, at vi betragter de afrikanske kirker som samarbejdspartnere i et ligeværdigt forhold – så godt som dette er muligt. Der er stadig i begge lande et stort ønske om at samarbejde med udsendinge fra Danmark til på forskellig vis at understøtte kirkesamfundenes arbejde. Jonas Norgaards ansættelse udløber sommeren 2020, så der er påbegyndt undersøgelser af, hvordan vi kan imødekomme ønsket om, at der også fremover vil være udsendinge fra BaptistKirken at samarbejde med i Baptistkirkerne i Burundi og Rwanda.” Husk at der er regnskabskurser for etniske menigheder i Aarhus 9. november og Odense 30. november. Tilmelding til Vibeke Dalsgaard: sortebaervej5@gmail.com. |
|
| Massedåb og Lee Hansons pensionDet vil trække overskrifter, hvis der var en menighed i Danmark, der døbte 123 personer på én gang. Der var tilfældigvis danskere til stede, da det skete i Rubura i Burundi for nyligt. Læs reportagen om ”at blive vasket ren i beskidt vand”. Den dansk-amerikanske baptistpræst fra Aalborg, Lee Hanson, er på vej på pension. Læs interviewet med Lee, hvor han fortæller, hvordan han havnede i Danmark i ”Danmark blev lagt på mit hjerte”. Begge artikler ligger på baptist.dk. |
|
| |
| Et stærkt møde for baptistpræster15 danske baptistpræster mødtes i mandags til det andet af to en-dags præstekonventer i år. Kun 15 af de 30 danske baptistpræster mødte op i Købnerkirken, men de var til gengæld dedikerede på fællesskabet. Der blev talt om vigtigheden af et fællesskab af præster, der prioriterer relationen og som tør tale om forskelligheder i teologi og spiritualitet. Som tør være uenige, uden at det bliver personligt. Det blev aftalt, at der skal være et konvent igen næste år til maj, som et superdøgn. Det nye konventudvalg er Jan Kornholt, Henrik Nissen, bistået af Ole Lundegaard og generalsekretær Torben Andersen og måske én fra Teologisk Forum. |
|
| |
| Timothy: Menighedens ledelse i RwandaI disse dage samler BaptistKirken 100 kirkeledere i Rwanda til det tredje af seks seminarer i uddannelsesforløbet ’Timothy’. Uddannelsesforløbet, der kører frem til 2021, er støttet af Dansk Missionsråds udviklingsafdeling og er et samarbejde mellem Baptistkirken i Rwanda, Baptistkirken i Danmark og Bethelkirken med Lars Midtgaard og Klaus Munch som primusmotorer. Formålet med forløbet er at udruste lederne i kirkerne til at udvikle og styrke kirkerne indadtil og deres rolle udadtil i lokalsamfundet. I området Kibuye i det vestlige Rwanda er der udvalgt 20 kirker med hver fem deltagere i forløbet: præster, ungdomsledere, kvindeledere, evangelister og diakoner. Disse kirketeams får undervejs hjælp af projektleder Nathan, så de imellem seminarerne får omsat den ny læring i praksis. Denne uges seminar har kommunikation som tema og undervisningen løftes i et tæt samarbejde mellem BaptistKirkens udsendte Jonas Norgaard og Darrell Bustin, som er udsendt til Rwanda af CBM, Canadian Baptist Ministries, og som nogle vil kende fra 2018, hvor Darrell og hans kone Laura Lee besøgte Danmark. På billedet ses: BaptistKirkens udsendte Jonas Norgaard med Nathan, projektleder for Timothy, og Enias, den regionale områdeleder i Kibuye i Rwanda. |
|
| Evangeliets gyldne sange i Vaarst BaptistkirkeVelkommen til musik- og salmesangsaften med ”Evangeliets gyldne sange” torsdag 31. oktober kl. 19.00. Korets primære repertoire er gamle, melodiske og evangeliske vækkelsessange, som var en integreret del af tidligere generationers kristne sang- og musikskat i hele Norden, og som er blevet sunget helt op til vores egen tid. Koret akkompagneres af både klaver, saxofon, violiner, bas, harmonikaer, guitar og banjo. |
|
| Troens Bevis Verdens Evangelisering på besøg i Hjørring BaptistkirkeGlenn Tønnessen fra Norge taler i Hjørring Baptistkirke søndag 3. november kl. 10. Temaet er mission med fokus på ’Verdens unåede og mindst nåede folkeslag’. Han har selv rejst i ’de indfødte evangelisters fodspor’ i Sydøstasien og viser video fra Cambodia og Nepal. Der vil også være anledning til at støtte arbejdet økonomisk eller bare høre mere om Troens Bevis Verdens Evangelisering. Et missionsarbejde som nu afdøde Arild Edvardsen begyndte i 1965 med udgangspunkt i Sarons Dal i Norge. Glenn Tønnessen er administrativ leder af organisationen, som nu ledes af Rune Edvardsen. |
|
| Vi beder for USA og CanadaI denne uge beder baptister verden over for næsten halvdelen af Baptisternes Verdens Alliance, BWA. Det er nemlig verdens største baptist-land, vi er opfordret til at bede for; USA, der tæller næsten 20 mio. baptister fordelt på 20 forskellige baptistsamfund. Og for Canada, der tæller to kirkesamfund med tilsammen godt 100.000 baptister. ”Bed for enhed mellem baptister, mens de leder i mission og tjeneste i en tid med uenighed i det politiske og sociale landskab.” Se hele forbønsbrevet fra BWA her. Du kan også selv tilmelde dig som modtager her. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Bodil Højbak Møller og Nina Luna
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | | Ingen gudstjeneste
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Naturgudstjeneste, Rune Funch (medbring tøj til at være udendørs)
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Betlehem og Sambuh Langle. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Rajesh
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Dåbsgudstjeneste, Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | | Ingen gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 10.00 | Brande Baptistkirkes 50 års jubilæum i Brande, Anne-Marie Winther
| Odense | 103.0 | Gudstjeneste, Peter Makovini m.fl. Børnekirke
| Oure | 11.00 | Musikgudstjeneste, Christian og Ib Bermann Schmidt
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.00 | Jubilæumsgudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.00 | Brande Baptistkirkes 50 års jubilæum i Brande, Anne-Marie Winther
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | |
| Aarhus | 10.00 | Jubilæumsgudstjeneste i Brande, Anne-Marie Winther
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Bente Højris
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Erik Lykke
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Kaleb Schlosser. 13.00 MCFN gudstjeneste
| Saltum | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Fam. Korsbro
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sindal | 10.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og børnekirke, Maria Bentsen
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste, Simon Jakobsen
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 13.00 | Udflugt med byens kirker
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste på Øksedal
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Sven-Axel Conrad
| Aalborg – Karmelkirken | | Ingen gudstjeneste
|
|
| | Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Høst- og takkegudstjeneste, Ole Lundegaard. Vokalgruppen medvirker
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | 10.30 | Indsættelsesgudstjeneste af Emil Lavsen
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Sammensgudstjeneste, Ekkart Kindler
| Rønne | 10.30 | Høst- og familiegudstjeneste, Børnekirken og Lone Møller-Hansen. Menighedsmøde
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Rajesh
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Ulrick Refsager Dam. 12.00 Forhandlingsmøde
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 10.00 | Høstgudstjeneste, Hans Ole Kofoed
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Jan Kornholt
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen. Børnekirke
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste, Kim Döhlie
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 14.00 | Gudstjeneste, Victoria Sisseck
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Lis Harboe
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | |
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. Streames også på Facebook
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Arjun Ghatani og Asger Hylleberg
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Birte Agerdal. 13.00 MCFN gudstjeneste
| Ingstrup | 14.00 | Høstgudstjeneste, Hanne Kiel. Saltum Kirkes Voksenkor medvirker
| Nørresundby|Vodskov i Vodskov | 10.30 | Høstgudstjeneste med nadver, Annemette Høgsbro
| Pandrup | 10.00 | Gospelgudstjeneste, Lars Gaarden m.fl.
| Sindal | 14.00 | Høstgudstjeneste og høstfest, Frank Bredahl
| Skagen | 10.30 | Gudstjeneste, Anni Andersen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Hanne Kiel
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og kids hygge, Jan Christensen
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste, Simon Jakobsen
| Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Vrå | 10.30 | Høstgudstjeneste, Gert Bjørsted
| Vaarst | 10.00 | Cafégudstjeneste, Lotte og Troels. Barnevelsignelse.
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Milan Pavlovic
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Bente Højris
|
|
| |
| |
|