Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gi’ en gave…

25/10/2023

”Der er altid mange gode anledninger til at give gaver – men vi håber, at der også i år er mange af jer, der vil tænke på Rebild Efterskole, når gavmildheden kommer over jer. Hvis I giver en gave til RE på min. 200 kr., får I både mulighed for at hjælpe elever og familier, der af forskellige årsager er økonomisk udfordrede – og være med til at sikre skolen et delvist momsfradrag. Det sidste kræver, at min. 101 personer benytter sig af denne mulighed for at give en gave (med skattefradrag).
For den enkelte elev kan en ny computer, nye skihandsker eller hjælp til selve opholdet på skolen gøre en verden til forskel. Modtagerne er meget taknemmelige og ofte forundrede over, at folk, de ikke kender personligt, giver dem en gave på den måde. Dét synes vi i bestyrelsen er dejlige, konkrete historier, der giver udtryk for de værdier, skolen er rundet af.
Har I lyst til at bidrage, kan I gøre det på to måder – dels via bankoverførsel på reg. nr. 9070 konto nr. 1637662674. (Hvis I tidligere har betalt via overførsel, så skal I være opmærksomme på, at vi har skiftet bank, så det er et nyt kontonummer.) I kan også betale via MobilePay 858535. Der er dog en lille udfordring med dette, da de nye betalingsafgifter til MobilePay – som I måske har hørt/læst om i nyhederne – gør, at vi skal betale 0,99% af hver transaktion i afgift. Derfor vil vi foretrække en bankoverførsel, men ved også godt, at MobilePay er nemt og hurtigt. Det vigtigste er dog, at vi når de 101 betalende inden 31/12 2023. På forhånd tak for hjælpen – det betyder mere, end I kan forestille jer.
På bestyrelsens vegne – Trine Engbo Sørensen”