Hjælp vores trossøskende i Mellemøsten
25/03/2026
Påsken minder os om betydningen af bøn og om at stå sammen med mennesker i nød. I Mellemøsten mister mange lige nu deres hjem, deres levebrød og deres håb på grund af den fortsatte konflikt. Mange kristne i området har valgt at blive på trods af svære forhold – fordi de har valgt at tjene deres naboer, uanset tro eller baggrund.
De europæiske baptister har startet en påskeindsamling, så vi sammen kan støtte de lokale kirker og partnernetværk, som hver dag åbner dørene for mennesker ramt af traumer og fordrivelse og yder praktisk hjælp, omsorg og håb til dem, der er hårdest ramt.
Den indsamlede støtte fordeles i hele regionen og gives med fokus på dem, der har størst behov.
Selv små gaver gør en reel forskel og bringer håb til mennesker midt i krisens mørke. Du kan hjælpe ved at sende et beløb til MobilePay 406 035 eller konto 3201 10042879 mærket ’MØ’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

