Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Afgang til Afrika

20/09/2023

Onsdag 27. september rejser Lise og Jep Emming igen til Burundi. Jep skal være der i små to uger for forhåbentligt at færdiggøre installation af pumpe og solceller til vandprojektet i Nyantore. Vi håber meget, at det lykkes de lokale samarbejdspartnere at skaffe og transportere de sidste materialer og cement til Nyantore, så tanken kan pudses færdig og det hele kan testes og sættes i gang.
Sammen med Lise og Jep rejser også Bente og Jesper Gaarden fra Bethelkirken. De første par uger er de sammen med Lise og Jep i Rubura men fortsætter derefter til Butare i Rwanda, hvor de blandt andet skal arbejde med projektet for unge enlige mødre frem til udgangen af november.
Lise, som i denne omgang er udsendt indtil sommeren 2024, bliver det meste af tiden i Burundi, hvor hun blandt andet skal være med til at starte Kvindenetværkets nye projekt “Familieplanlægning – en fælles opgave” op sammen med Kvindedepartementet i Burundi. Det er et projekt, som støttes af Kvindenetværkets årsindsamling. Lise får igen base i Rubura, men skal også løbende løse opgaver i Rwanda.