Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Bevilling til Ukraine

02/07/2025

Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) har bevilliget knap 1 mio. kroner til et projekt i Ukraine, der dels skal hjælpe internt fordrevne med mad og dels afholde en række sommerlejre for traumatiserede børn. Vi fik en lignende bevilling sidste år, som mange nød godt af.
I alt 500 familier får glæde af fødevarestøtten, mens mere end 2.000 børn skal på lejre. De fleste aktiviteter drives af frivillige. I projektet er også inkluderet et syv ugers opfølgningsforløb for børnene efter lejrene – kaldet ’Unbreakable’. Forløbet har fokus på bearbejdning af traumer og søger at skabe håb i, hvad der synes som håbløse situationer. Forløbet er udviklet med Ukraines Bibelselskab og er altså traumebehandling baseret på bibelske værdier.
Langt de fleste udgifter er finansieret af bevillingen, men vi vil gerne bakke op om de mange frivillige og dem, der fortsat har brug for hjælp til mad. Derfor kan du støtte projektet ved at sende et beløb på MobilePay 15397 eller konto 3201 10042879 mærket ’Ukraine’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.