Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn i 2022

05/01/2022

I 2022 vil vi gennem det ugentlige nyhedsbrev give de enkelte menigheder og organisationer i Baptistkirken i Danmark en platform for at dele glæder og udfordringer ved at nævne nogle korte takke- og bedeemner. Sammenhængskraften iblandt os vil kun blive styrket ved, at vi husker at bede for hinanden, fortæller generalsekretær Torben Andersen, som sammen med kommunikationsmedarbejder Lone Møller-Hansen har taget dette initiativ. Konkret bedes 1-2 menigheder formulere korte bedeemner til hver uge og når året er omme, vil alle vores menigheder og organisationer have bidraget.
Ved særlige akutte behov kan menighederne sende bedeemner direkte til info@baptistkirken.dk – men ellers vil Lone og Torben udarbejde en liste og kontakte menighederne direkte. Som udgangspunkt i den rækkefølge som står i Baptisternes Håndbog 2021.
Som denne uges bøn lader vi os inspirere af Tomás Mackey, præsident for Baptisternes Verdensalliance, som slutter sin julehilsen med en bøn for 2022 og skriver: ”Sammen med den bibelske skribent, beder vi: Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!” – Samme bøn lyder i Bibelen 2020: ”Jeg ønsker, at Jesus Kristus vil sørge godt for jer, at Gud vil elske jer, og at Helligånden vil lade jer leve i det kristne fællesskab.”