Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Danske baptisters forhold til jøderne i Danmark gennem 100 år

11/10/2023

I sidste uge omtalte Nyhedsbrevet, at biskop Fuglsang-Damgaards ’Hyrdebrev’ – Folkekirkens protestskrivelse mod nazisternes internering af de danske jøder i 1943 – blev oplæst i landets baptistkirker den 10. oktober 1943. Baggrunden for at forstå dette kan læses i Bent Hyllebergs nye studium af forholdet mellem baptister og jøder i perioden 1849-1948. Emnet er ikke tidligere blevet belyst.
Første del handler om baptistpioneren Julius Købners syn på jøderne. Han var søn af en rabbiner i Odense. Anden del beretter om årtierne efter zionismens fremkomst i 1897, da danske baptister begyndte jødemission, og hvorfor de gjorde det. Artiklen refererer derpå baptisternes diskussion om oprettelsen af staten Israel i 1948 i landet, hvor arabere havde boet gennem århundreder. Og den rundes af med såvel teologiske som politiske perspektiver på jødernes plads i Guds mission – både her til lands og i Mellemøsten.
Artiklen kan læses her.