Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 9. september 2026

Kære menigheder

Landskonference 2

I torsdags blev links til dagsorden og ledelsens forslag til Landskonference 2 d. 3. oktober hos Lai Baptist Church i Ringe udsendt.

Ledelsen har modtaget to ændringsforslag til nogle af dens forslag. Ændringsforslagene er fra hhv. Frikirken i Sæby og Roskilde Baptistkirke og deles, for at menighederne kan orientere sig i dem.

Hvis flere vil byde ind med ændringsforslag eller lignende, håber ledelsen, at de vil sende dem til info@baptistkirken.dk inden Landskonferencen. Vi deler dem herefter i den næstkommende menighedsforsendelse, som udsendes om onsdagen.

Der vil fortsat være mulighed for at stille ændringsforslag helt frem til afstemningen, jf. Landskonferencens forretningsorden, punkt 5.5.

Alle dokumenter til Landskonference 2 kan findes her.

Informationsmøder

Husk det er stadig muligt at se optagelser af online-informationsmøderne om samtalepolitik, ordination/akkreditering af præster og ny bidragsmodel. Send en mail til info@baptistkirken.dk og oplys navn og menighed for at modtage links.

Tilmelding og stemmeberettigede

Tilmelding sker via formularen i kalenderen senest d. 27. september – men gerne hurtigst muligt. Deltagelse koster 150 kr. pr. person til dækning af forplejning.
Hver menighed kan sende tre og landsorganisationerne to stemmeberettigede.
Navne på stemmeberettigede bedes sendt samlet fra hver menighed/organisation til info@baptistkirken.dk senest d. 27. september.

Katastrofal oversvømmelse i Nepal – hjælp de nødlidende

26. august blev det nordlige Nepal ramt af en voldsom flodbølge, efter at vand og store mængder klippe og mudder skyllede ned i flodsystemet ved grænsen til Tibet og ødelagde hele lokalsamfund, veje, broer og vandkraftværker. Pr. 8. september rapporteres der om mere end 1.350 omkomne i Nepal, mens over 5.000 fortsat er savnet. Redningsmandskab leder stadig efter overlevende, bl.a. i tunneller ved de ramte vandkraftværker.

Nepal Baptist Church Council, NBCC, har medarbejdere og frivillige i området. De har oprettet nødhjælps- og modtagecentre, og den lokale indsats skal i første omgang nå 500 familier med ris, linser, olie og andre fødevarer samt køkkenudstyr, solcellelamper, tæpper, lagner, tøj og presenninger.

Baptistkirken i Danmark samler ind til NBCC’s lokale nødhjælpsarbejde, ligesom både KIT Danmark og Baptisternes Verdensalliance samler ind til indsatsen og støtter de nødlidende gennem lokale baptistpartnere i Nepal. Alle bidrag er med til at give akut hjælp til familier, som har mistet deres hjem, ejendele og levebrød.
I forbindelse med evt. indsamling i kirkerne kan denne slide bruges.

Referat fra Landskonference 1, 2026

Ved en fejl er referatet fra den korte landskonference, som blev holdt i Fredericia i forbindelse med inspirationsdøgnet i april, ikke tidligere blevet offentliggjort. Det kan findes her.

Ny løntabel

Lønnen reguleres den 1. oktober 2026, og den nye løntabel kan findes her. Løntabellen er også sendt direkte til kassererne. Eventuelle spørgsmål til løntabellen kan rettes til Ulla Holm, tlf. 2299 6483 / e-mail: ulla@baptistkirken.dk.

Søg lokalforeningspuljen

ISOBRO kan via en bevilling fra Socialstyrelsen fordele ca. 7 mio. kr. om året til de lokale frivillige foreninger, hvis hovedorganisation er medlem af ISOBRO. Alle baptistmenigheder kan derfor søge puljen. Man kan søge én gang hvert år om støtte til en aktivitet for foreningens målgruppe og frivillige. Alle godkendte ansøgere får det samme beløb (ca. 5000-6000 kr.). Ansøgningen er åben frem til 15. oktober 2026. Læs mere og ansøg her: Ansøgning til Lokalforeningspuljen | ISOBRO.

Læs også dagens nyhedsbrev.

Mange hilsner
Gitte Elleby