Den 8. september fejrer Brande baptistkirke 50-års fødselsdag!
04/09/2024
Den første baptistmenighed i Brande fyldte 100 år i 1963. Den første kirke blev bygget i 1910.
Den nuværende kirkebygnings mure består af marksten og kasserede mursten. Bygningen er ganske utraditionel og fuld af symboler på Guds kærlighed og nærhed. Den er bygget i årene 1971-74 af frivillige. Arkitekten var Kristian Kristiansen, Brande.
Vores kirke er spektakulær, den er både en turistattraktion og samtidigt et hjem for en levende menighed.
Kl. 10 starter dagens program med festgudstjeneste ved menighedens præst Anne-Marie Winther og generalsekretær Torben Andersen. Herefter mange indendørs og udendørs aktiviteter og mulighed for at købe frokost. Musikalske indslag. Billeder og fortælling gennem hele menighedens historie. Kl. 14.30 kagebord med kaffe og te og kl. 15.30 koncert ved Julie Wieland, Brande i kirken.
Velkommen til at fejre jubilæumsdagen med os søndag den 8. september 2024!