Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

En frisk hilsen fra Rwanda

20/03/2019

Ole Broholm Andersen, Østervrå Frikirke, og Heine Grünewald, Bethelkirken, sender her en frisk hilsen fra Rwanda:
”I går var vi på besøg hos en lokal menighed ’Kibaga’ i Nyanza – en menighed der stadig er lukket på grund af nye love og regler omkring kirkebygninger.
Menighedens præst sender sine hilsner til Baptistkirken i Danmark og siger ”… det er ikke, fordi I har mange penge, men fordi I af hjertet vil støtte os i Rwanda. Vi er meget taknemmelige for al den støtte og forbøn, I sender til os.”
Forude venter flere kirkebesøg. I skrivende stund er vi sammen med Morten Kofoed og AEBR’s projektleder på vej til Musebeya, hvor Terimbereprojektet, som er et landbrugsprojekt, er med til at give lokalsamfundet penge og brød på bordet.”