Et baptist-opråb til alle folketingspolitikere
01/11/2017
”I har vores frihed i jeres hænder”, skrev formand Per Beck og generalsekretær Lone Møller-Hansen til alle 179 medlemmerne af Folketinget. Hermed løftede de en resolution frem, som EBF, European Baptist Federation, havde erklæret ved deres sidste møde i Armenien. Resolutionen handler om konsekvenserne af den lovgivning, der i disse år laves i mange lande, som skal vise handlekraft imod terrorisme og islamister, men som rammer mange, mange andre. Love som i yderste konsekvens truer både religions- og ytringsfriheden, som er så dyrebar og højt besunget i demokratiske Danmark.
Debatten ruller videre på BaptistKirkens Facebook-side, hvor du kan følge med og kommentere. Foreløbig er over 8000 snublet over og har måske læst indlægget fra Bent Hylleberg og BaptistKirkens formand og generalsekretær.