Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Indsættelses-gudstjeneste i Ringsted Frikirke

04/01/2017

Ved en festgudstjeneste søndag 22. januar kl. 14.00 indsætter menigheden Stine K. Møller som assisterende pastor. Stine indgår som frivillig medarbejder med pastoransvar i menighedens ledelsesteam. Hun skal varetage særlige opgaver i samarbejde med forstanderen til støtte for denne.
Gennem nogle år med praktisk såvel som teoretisk uddannelse har Stine ydet en værdsat indsats, både som forkynder og som underviser for menigheden. Dette arbejde skal fortsætte tillige med udviklingsopgaver for at videreføre menighedens målsætninger.
Alle er velkomne til denne festgudstjeneste! Efter indsættelsen vil der være frit samvær med kaffe og kage.