Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Jubilæumsfejring i Eglise Protestante Baptiste

19/02/2025

Den fransktalende afrikanske menighed i København, Eglise Protestante Baptiste, EPB, er en del af EPBOMI – Protestant Baptist Church, Works and Mission International. Arbejdet i Danmark startede, da Jonas Kouassi-Zessia med sin familie kom til Danmark fra Elfenbenskysten for 30 år siden. I starten mødtes de i Jonas’ hjem men voksede i antal, så de flyttede først til lokaler i Østerbrohuset og efterfølgende til Sankt Johannes Gården på Blegdamsvej, hvor de stadig mødes. Med hjælp fra bl.a. advokat Ebbe Holm blev menigheden stiftet, og den blev optaget i Baptistkirken i Danmark i 2001.
Søndag d. 9. februar deltog ca. 100 børn og voksne fra menigheden og gæster fra bl.a. Sverige og Frankrig – og BaptistKirken – i 30-års jubilæet for missionen i Danmark. Der var historiske tilbageblik og vidnesbyrd om menighedens betydning i menneskers liv. Menighedens kvinder havde tilberedt et festmåltid og fejringen bød også på afrikansk dans.