Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Lær af advent i 1939, der var præget af krigslarm

04/12/2024

I år er adventstiden præget af modsatrettede følelser. Store investeringer til oprustning og krigsførelse skaber frygt hos os, mens julens budskab – at en frelser kommer med fred – kalder glæden frem hos os. Der er tid til eftertanke – og tid til at lære af andres erfaringer. Hvilke følelser prægede danske baptister, da de fejrede advent for 85 år siden? Da var 2. verdenskrig brudt ud i Europa. Og da foråret kom, besatte nazisterne Danmark. Kan vores kendskab til dét, de gennemlevede, mon hjælpe os til klarhed?
Prøv at genlæse Bent Hyllebergs bog ‘Dansk baptisme og tysk nazisme’ med de nævnte spørgsmål i tankerne. Køb evt. én af de få bøger, der endnu er på lager og læs den. Eller giv den som en aktuel ‘julegave med mening’, der fortæller danske baptisters historie i årene 1930-1950. Bogen er på 650 sider. Som julegave koster den 200,- kr. plus forsendelse. Bestil den på info@baptistkirken.dk.