Morten Kofoed til Afrika
10/09/2025
Søndag d. 14. september rejser Missionssekretær Morten Kofoed på projekt- og partnerbesøg i Burundi og Rwanda. I Burundi skal han tilse det nyeste landbrugsprojekt tæt på Rubura, ligesom han skal gense Batwa-landsbyerne og Mor/Barn-projektet i Musema.
Efter en uge i Burundi går turen videre til Rwanda, hvor hovedaktiviteten er deltagelse i et tredages seminar om menighedsbaseret diakoni – altså hvordan kan menighederne række ud lokalsamfundet og omsætte tro til handling med tilgængelige resurser, der allerede findes. Seminaret afholdes sammen med Baptistkirken i Rwanda, med støtte fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, og deltagerne er præster og lægfolk fra de rwandiske menigheder.
Morten er tilbage på kontoret 29. september.