Morten til Rwanda og Burundi
18/09/2024
23. september tager missionssekretær Morten Kofoed til Rwanda for at tilse projekter og møde partnerne.
Danmark åbner en ambassade i Rwanda i nær fremtid, og Morten besøger også den kommende ambassade, inden turen går til Butare for at besøge projektet med de enlige mødre. I Rwanda er mange kirker blevet lukket af myndighederne de seneste måneder, og baptistkirken er ikke gået ram forbi. Morten besøger nogle af kirkerne for at undersøge, hvad der skal til, for at de kan genåbne.
Efter møder med Baptistkirken i Rwandas ledelse og projektfolk, går turen videre til Burundi 28. september, hvor Morten blandt andet skal besøge de områder, der blev oversvømmet tilbage i marts, og som vi efterfølgende har hjulpet med nødhjælp.
Morten er tilbage på kontoret den 11. oktober.