Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Præster til Amsterdam

25/04/2018

I næste uge har BaptistKirken sit årlige præstekonvent – denne gang i Amsterdam, arrangeret i samarbejde med IBTSC, International Baptist Theological Studies Center.
Desværre er der kun ni præster, der er tilmeldt, og arrangørerne har da også overvejet at aflyse, men besluttet at gennemføre.
Henrik Holmgaard og Lars Midtgaard er blandt arrangørerne. De siger forud for præstekonventet:
”Vi ser frem til fire dage med kollegerne i Amsterdam med relevant undervisning, menighedsbesøg og netværk. Det er skuffende, at ikke flere præstekolleger prioriterer turen, men måske et endnu mere alarmerende tegn for BaptistKirken, som må give stof til eftertanke i menighederne”.
Dagene i Amsterdam vil være en afveksling imellem undervisning af de dygtige lærere fra IBTCS, besøg hos baptisternes rødder og en menighedsplantning og socialt samvær.
Der er i øvrigt netop udpeget en ny rektor for IBTSC. Han hedder Mike Pears, er englænder og i øvrigt en af de første med en PhD-grad fra Amsterdam.