Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Hjælp til Myanmar

Projekt 7 - 2025

Hjælp til Myanmar

Sundhed for alle i Chin-staten i Myanmar

Trods de vanskelige forhold i Myanmar fortsætter vi med at samle ind til sundhedsaktiviteter til internt fordrevne og flygtninge. I 2024 lykkedes vi med at få nødhjælpsmidler til Myanmar fra anden side, men behovene er fortsat store.

Siden kuppet i februar 2021 er mange hospitaler lukket, og der er få sundhedsfaciliteter tilgængelige. I Chin-staten er der siden etableret private ’undergrunds-klinikker’, der arbejder under vanskelige vilkår og uden midler og udstyr. Mange er flygtet fra Myanmar til Mizoram-området i Indien, og her er der også brug for støtte til de klinikker, som forsøger at hjælpe flygtningene. Overalt er der vanskelig adgang til selv basale sundhedsydelser med de konsekvenser for folkesundheden, det kan have.

I samarbejde med herboende chin’er og Chin Health Organisation, en uafhængig NGO, vil vi hjælpe så mange som muligt med de midler, vi i fællesskab kan samle ind.