Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Hjælp til Myanmar

Projekt 7 - 2026

Hjælp til Myanmar

Sundhed for alle i Chin-staten i Myanmar

I både Myanmar og de omkringliggende lande er der rigtigt mange, der har en svær hverdag som følge af militærkuppet i 2021 og den borgerkrig, der reelt har udspillet sig siden. Vi fortsætter derfor med at samle ind til sundhedsaktiviteter og andre af de mange behov, som de internt fordrevne i Myanmar og flygtningene i de tilstødende lande har.

Sundhedssituationen har siden kuppet været ekstrem dårlig og mange hospitaler er fortsat lukkede. Der er kun få sundhedsfaciliteter tilgængelige. I Chin-staten hjælper vi nogle private ’undergrunds-klinikker’, der arbejder under vanskelige vilkår med begrænsede midler og udstyr. Mange er flygtet fra Myanmar til Mizoram-området i Indien, og her er der også brug for støtte til de klinikker, som forsøger at hjælpe flygtningene. Overalt er der vanskelig adgang til selv basale sundhedsydelser med de konsekvenser for folkesundheden, det kan have.

I samarbejde med herboende chin’er og Chin Health Organisation, en uafhængig NGO, vil vi hjælpe både i flygtningelejre i Mizoram i Indien og internt fordrevne i Chin Staten med de midler, vi i fællesskab kan samle ind.