Sudan og Uganda har brug for vores forbøn
01/07/2020
I Sydsudan, er der mindst to kriser i gang. Ét sted er der oversvømmelse, som driver mennesker fra deres hjem, og et andet sted stammekrige, som får mennesker til at flygte ud i vildmarken, hvor der hverken er mad eller medicin.
Det er livsbetingelserne for nogle af 35.000 baptister og deres familier, som lever i Sydsudan.
Også i Uganda fortæller baptisterne om ufred i den nordlige del af landet. I Uganda er der to baptistsamfund, ét med 1800 menigheder med 550.000 medlemmer, og ét med 502 menigheder med 36.008 medlemmer. Begge kirker har fået hjælp fra BWAid’s Corona-hjælpeprogram. Det samme har de i Sudan, der også er nævnt i denne uges forbønsbrev fra BWA, Baptisternes Verdens Alliance. Her bor knap 35.000 baptister.
Lad os huske dem alle i vores forbøn i denne uge.
Se nyhedsbrevet på engelsk her.