At være kirke – med rødder og retning

Ved et årsskifte ser vi tilbage og frem for at få både erindring og forventning til at præge året, der kommer. I det perspektiv sender vi denne nytårshilsen til menighederne med tak for 2016. Samtidig siger vi godt nytår til alle med ønsket om Guds velsignelse, der vil bringe os livsmod og nye kræfter i 2017.

Året, der gik
I 2016 blev vi mødt af meget, der lammede os. Vi oplevede kræfter, der direkte modsagde julens budskab om ’Guds herlighed’, der er kommet til os: Krigshandlinger i Mellemøsten, hvor bomber sprængtes med død og ødelæggelse til følge. Destruktive kræfter, der lagde storbyer og gamle kulturer øde. Strømme af flygtninge, der drog mod vores fredeligere del af verden. For mange mennesker endte det tragisk med druknedøden eller ved lukkede grænser.

I 2016 så vi klart, at religion er et dobbelttydigt begreb. Det religiøse kan skabe sundhed, men også optræde som sygt vanvid. Men i stedet for at skelne mellem sund og syg religiøsitet blev religion generelt opfattet som en del af problemet snarere end en del af løsningen. I det perspektiv fremsatte regeringen nye love, der kriminaliserer religiøse forkyndere – fx præster og kristne ungdomsledere – mens politikere og andre meningsdannere alle gik ram forbi.

I 2016 overvejede vi, hvordan vi burde reagere på alt dette. På alle felter bør vi være styret af evangeliet med Jesu Kristi forkyndelse af Guds rige i centrum. Hos ham finder vi kriterierne for både syg og sund religiøsitet – og friheden til at tænke, vidne og handle som kristne. For at drøfte, hvor vejene går, samledes vi igen på temadage og til landskonferencen. Ledelsen tog tillige initiativ til at afgive høringssvar på de lovforslag, som Folketinget desværre vedtog kort før jul, om forskelsbehandling af religiøse forkyndere.

I 2016 nøjedes vi ikke med at protestere med velovervejede argumenter. Vi forsøgte også at udruste menighederne til at opbygge fællesskaber, der i ord og handling viser, hvad sand menneskelighed er. Hvis den politiske vilje ikke er til stede i vort ’kristne land’, må vi og alle andre, der tror på Jesus Kristus, give evangeliet form og farve i det danske folk. Opgaven er at vise, at kristne menigheder besidder kræfter, der fremmer det gode liv – hjemme og ude. Hertil skal vi udruste hinanden i fællesskab. Vi håber, at ledelsens besøg i mange menigheder også gav inspiration hertil – foruden til så meget andet godt lokalt og nationalt.

I 2016 brugte vi mange ressourcer på at styrke de lokale menigheder. Det skete primært i regi af den indsats, vi kalder ’innovative kirker’. Det er et tilbud til menigheder, der véd, hvem de er, men har brug for hjælp til at finde ud af, hvilken vej de skal gå. Gennem udvikling af idéer og samtaler bliver menigheden udfordret til ærlighed og nytænkning. Her er tale om hjælp til selvhjælp, når det gælder muligheder i diakoni og mission dér, hvor vi bor og bygger.

I 2016 udpegede den årlige World Happiness-rapport Burundi til at være verdens ulykkeligste land, mens Danmark blev kåret som verdens lykkeligste land. I Burundi er over halvdelen af befolkningen fejlernærede; fire ud af fem lever i fattigdom; landet ligger sidst på det globale sultindeks. Landets politiske krise forøgede elendigheden ved at skabe flere hundrede tusinde flygtninge og internt fordrevne. Sidst på året skrev en dansk journalist efter et besøg i Burundi: ’Det er umuligt at tale om Danmark og Burundi i én sætning’.

I 2016 insisterede vi på, at vi som danske baptister hører sammen med Burundis baptister – i samme tro, i samme verden, i samme sætning. Vi samarbejdede for at fremme tålelige vilkår hos dem, og deres livsmod smittede af på os. Et sådant samarbejde skaber glimt af ’Guds herlighed’ hos begge parter! På samme måde fortsatte vi også arbejdet i Rwanda og Myanmar.

Året, der kommer
I 2017 vil vi fortsætte mange af de gode initiativer, vi har søsat. Året bliver tillige præget af 500-året for reformationens begyndelse i 1517. Vi vil med glæde fejre reformationens frisættelse af Evangeliet om ’Guds nåde ved troen alene’ – sammen med katolikker, lutheranere og mange andre kristne. Vores bidrag hertil står Teologisk Forum for. Udvalget beskriver både vores rødder fra 1500-tallet og deres aktualitet i dag. Her får vi mulighed for at tænke over, hvad rødder betyder, hvis vi vil være kirke i dag i vores reformatoriske tradition – se www.anabaptist.dk.

I 2017 vil vi også få inspiration i andre sammenhænge. Vi begynder med menighedernes lederkonference ved Jelling den 21.-22. april med temaet: ’Værdier, vi vil bygge på’. I ugen den 16.-22. juli mødes vi til Sommerstævnet med Missionsforbundet på Lindenborg for sammen at tænke med på temaet: ’Reformation – rødder og retning’. Den økumeniske del af reformationsfejringen begynder pinsedag i domkirken i Haderslev, og den slutter lokalt landet over søndag den 29. oktober. Lad os feste, fordi evangeliet sætter os i frihed, og lad os skærpe vort vidnesbyrd, så mange andre oplever friheden i Kristus – og ser ’Hans herlighed’!

I 2017 vil vi ofte høre det gamle slogan gentaget: ’Kirken skal altid lade sig reformere’. Det kan have flere betydninger. Her i landet vil vi fokusere på at uddanne 100 ledere under 30 år. Denne lederuddannelse finder sted i Aalborg og i Roskilde. Målet er, at disse unge tager ansvar i menighederne, og at nogle af dem vil lade sig inspirere til at skabe nye trosfællesskaber.

I 2017 vil vi fortsætte med at omtale Burundi og os selv i én sætning. Vi vil samarbejde endnu mere om at sikre tålelige vilkår for de fattigste og mest ulykkelige både i Burundi og Rwanda. Det gør vi ved at styrke vores landbrugsprojekter med midler fra Danida til to nye projekter. Vores partnere hjælper mange fattige på landet, hvor menighederne giver økonomisk tryghed og viser Guds kærlighed i ord og handling. Vi vil fortsat støtte uddannelsen af præster; give hjælp til ’kirker, der virker’ og til ’menigheder, der vokser’. Vi forlænger samarbejdsaftalen med baptistkirken i både Burundi, Rwanda og Myanmar. Se mere i Projektfolderen for 2017.

I 2017 vil vi alle som nævnt blive udfordret til at lade os reformere. Hertil har vi brug for både rødder og retning. Men vi har især brug for at se ’Hans herlighed’! Lad os derfor sætte fokus på budskabet om, at det er hos Jesus, vi ser ’Guds herlighed’ i vores verden. Kun sådan kan vi dæmme op for meget af det destruktive, der alt for let lammer os i tanke og handling. Hos vore rødder kan vi lære meget om et frimodigt trosliv. Og sammen med andre kristne kan vi afstikke den retning, vi bør pejle for at tjene Gudsriget i dag. Det er opgaven i det nye år.

Kærlig hilsen – og godt nytår!

Per Beck, Lotte Holm Boeriis, Vibeke Dalsgaard, Merete Gjerløv, Kasper Klarskov,
Lone Møller-Hansen og Bent Hylleberg