Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

20 års jubilæumskoncert

30/05/2018

Lene Brohus skriver:
”I 2018 kan Gospelkoret Shine fra Baptistkirken Nørresundby-Vodskov fejre sit 20 års jubilæum. Det fejres med en jubilæumsworkshop for nuværende og tidligere Shine-sangere.
I forlængelse af workshoppen 2. juni inviteres alle til en festlig jubilæumskoncert i Baptistkirken i Nørresundby kl. 19.00. Her vil workshopkoret under ledelse af korets tidligere og nuværende korledere Mads Lindholm, Ingrid B. Halle og Annemarie Jensen bringe os en tur ned af “Memory Lane” med nogle af de ’gamle’ Shine-sange, ligesom koret vil synge nogle af de nyere sange fra korets repertoire.
Kom og vær med til at markere Shines jubilæum og få samtidig et skud livsglæde og hør masser af dejlig gospelmusik – For gospel er godt!”