Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Årsmøde i Danske Kirkers Råd

03/05/2017

Lørdag 29. april var ’det økumeniske Danmark’ samlet til årsmøde i Købnerkirken.
Ud over at stille lokale til rådighed for årsmødet blev deltagerne beværtet i Cafe Julius, hvor de kunne glæde sig over servering af høj kvalitet.
Kirker, kirkelige organisationer og Kirkedags komiteen var først tilhører til en samtale mellem biskop Henrik Stubkær, Viborg (formand for Danske Kirkers Råd) og journalist og teaterdirektør Jon Steffensen om Kirken som bærer af håb. Et af punkterne i samtalen kan refereres som: Kirken har et fantastisk budskab om håb, men er kirken (Folkekirken) blevet lullet i søvn af sin selvfølgelige status, og har glemt at tale med styrke og ’bid’ ind i en moderne tid? – Også en overvejelse der vedrører andre kirker end den store majoritetskirke.
Efter Gudstjeneste blev der plantet et hjertetræ, som udtryk for håbet og som del af Grøn kirke i reformationsåret.
På selve årsmødet var arbejdsprogrammet 2017 – 2019 mødets hovedpunkt. Arbejdsindsatsen i DKR koncentreres om fire områder:
Frihed og lige vilkår (hvor bl.a. debat og protester mod lovgivning, der begrænser religiøs aktivitet ligger)
Økumenisk dialog og dannelse
Danske Kirkedage (hvor vi mødes næste gang i 2019 i Herning til ”Himmelske dage på heden”)
Grøn Kirke
De øvrige områder, som engagerer DKR vil søges løst i samarbejde med andre, der besidder ekspertise på området, herunder religionsdialog, migrantmenigheder og kristne i Mellemøsten, menneskehandel.