Alle kan nu komme til verdenskonference
25/11/2020
”Vi har aldrig behøvet hinanden mere end nu”, skriver Carolina Mangieri, der er ansat i BWA, Baptisternes Verdens Alliance, til at tage sig af globale events og fællesskab.
BWA har nu valgt at forvandle den 22. verdenskongres i juli 2021 til en helt og holdent virtuel begivenhed. Det betyder, at mange flere kan deltage ud over hele verden, fordi det bliver økonomisk muligt. Mange ville aldrig have fået råd til at rejse til Rio de Janeiro i Brasilien, hvis nu det var forsvarligt. Nu kan alle deltage og få glæde af gudstjenester, workshops, undervisning og opleve mangfoldigheden af baptister. Sæt kryds i kalenderen 7.-10. juli. Den 7. juli er der tre forskellige optakts-konferencer; en kvindekonference, en ungdomskonference og en konference om menneskerettigheder.
Læs artiklen, som fortæller, hvad man har besluttet – og reaktionen fra de danskere, der skulle have været til Rio i år. ”Jeg ville med for at møde nye mennesker og netværke,” fortæller Lisbeth Emming.
Og find Together 2021’s hjemmeside her.