Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Amerikaner, der er grebet af Købner

31/08/2022

Lee Spitzer er BWAs Bent Hylleberg. Historiker med en del bøger på Amazon, blandt andet om baptisters forhold til Holocaust. Han er selv oprindelig jøde, og derfor grebet af historien om danske Julius Købner, som blev fødselshjælper for de første danske baptister i 1839. Købner var nemlig også oprindeligt jøde, ligesom Lee.
Lone Møller-Hansen mødte ham tilfældigvis over en frokost ved Baptisternes Verdens Alliances møde i USA denne sommer. Og hun kunne fortælle, at den bog, Lee ville skrive om de danske baptister og Holocaust, har Bent Hylleberg skrevet.
Det fører formentlig til, at Bent Hyllebergs bog: ”Dansk baptisme og tysk nazisme” redigeres (til færre sider end de 650) og oversættes til engelsk. Det vil den passionerede amerikanske historiker arbejde for. Og kontakten mellem Lee og Bent er allerede i stand. Læs mere i artiklen ”Amerikaner, der er grebet af Købner”.