Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Assisterende præst indsat i Baptistkirken i Odense

30/01/2019

De seneste år har der været et voksende behov for sygebesøg og husbesøg ud fra Baptistkirken i Odense. Ser vi fremad, bliver der endnu flere ældre i menigheden.
Antallet af møder og aktiviteter, hvor præsten er involveret, har også været stigende.
Ole Olsen har de seneste år haft mange opgaver, som en præst normalt varetager. Han har haft undervisning i kirkens grupper, prædikentjeneste, husbesøg og meget mere. Menighedsrådet har derfor valgt at kalde Ole Olsen til assisterende præst.
Henrik Søndergaard og Ole Olsen vil fremover deles om mange af de opgaver, der ligger på præstens bord.
Ole er et kendt medlem af menigheden, så meget vil foregå som tidligere, men Ole vil fra nu af være mere synlig i de opgaver, han har.
Oles nye stilling blev offentliggjort på menighedens forhandlingsmøde 6. januar og Ole blev officielt indsat ved gudstjenesten 27. januar.