At være præst og kinesiolog
06/06/2019
Lyngby Baptistkirkes nye præst, Rune Funch, vil tirsdag, 11. juni kl. 19.00-20.30 i Lyngby Baptistkirke fortælle lidt om sin baggrund. Særligt med fokus på uddannelsen og arbejdet som kinesiolog, og hvordan det for ham går helt naturligt i tråd med virket som præst.
En aften om:
Menneskets helbredende kræfter, og hvordan de aktiveres og støttes.
Helhedsorienteret helbredelse, om komplementær (også kendt som alternativ) behandling, og hvordan det kan eller ikke kan forbindes med kirken og kristendommen.
Musikkens (tonens) virkning på de indre organer.
At sprede lys hvor der er mørke, at bringe bevægelse til områder med stagnation, og varme hvor kulden er til stede.
Der vil efter oplægget være mulighed for at stille spørgsmål.
Aftenen er gratis, men der vil være mulighed for at give en donation til kirkens arbejde.