Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bed for Mellemøsten og Australien

15/01/2020

Der er kristne spredt i Mellemøsten, men de har svært ved at organisere sig. I de fleste muslimske lande er det ulovligt, i hvert fald at missionere og skifte religion. Derfor kan vi godt bede for de kristne i den letantændelige region. I denne uge opfordrer BWA, Baptisternes Verdens Alliance os til at bede for og takke for de kristne, der lever i Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien, De forenede Emirater og Yemen. I ingen af disse lande findes registrerede baptistkirker.
Og så opfordrer BWA os til at bede for Australien. De omfattende brande fortsætter med at æde land, dyr og tage mennesker med i købet. Baptistkirker er ofte centrale i mange af de ramte områder. Disse kirker støtter mange mennesker, både i kirken og samfundet – og både med pastoral og praktisk hjælp. Nogle gange selvom de selv har mistet, sørger og er udsat for enormt pres.
Lad os bede for regn, for at brandmænd får kontrol med disse brande og for de trofaste kirker, der står sammen med deres lokalsamfund i denne enorme prøvelse.
Læs bedebrevet her.