Besøg af Lise og Jep?
17/08/2022
Lise og Jep Emming er tilbage i Danmark efter et år som udsendte til Burundi og Rwanda. De skriver:
”Vi kommer gerne ud i menigheder og fortæller om BaptistKirkens arbejde i Rwanda og Burundi. Der er dog den begrænsning, at vi begge arbejder, så det er mest weekender, der er muligt. Dog er det muligt for Lise at finde enkelte hverdagseftermiddage efter aftale. Man kan bede os begge om at komme og fortælle om vores forskellige oplevelser og arbejdsopgaver, eller man kan få Lise til at fortælle om Kvindenetværkets og DBSU’s arbejde i de to lande. Vi kan kontaktes – gerne i god tid – på mail på lise@emming.dk eller steen.jep@emming.dk”.