Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for søsterkirker i Baltikum

Ud over at kristne verden over i disse dage beder for alle, der er ramt af Corona-virussen, skal vi også bede for vores tre søsterkirker i Baltikum.
To af kirkesamfundene er faktisk større end BaptistKirken. I Estland er der 85 baptistkirker, og de tæller godt 6500 medlemmer. I Letland er der 92 menigheder ligeledes med knap 6500 medlemmer. Men i Litauen er der kun otte baptistkirker med i alt 245 medlemmer.
Både Helle Liht, vice-generalsekretæren for EBF (de europæiske baptister) og Meego Remmel, der er præsident for EBF, kommer fra Estland.
I Letland har de et stærkt lederskab, som har fokus på både menighedsplantning og præsteuddannelse. Vi havde for at par år siden besøg af Peteris Sprogis til vores sommerstævne.
BWAs netværk for Nødhjælp og Udviklingsarbejde mødes virtuelt torsdag for at tilrettelægge samarbejdet omkring Corona-krisen. Dem skal vi også bede for.
Her er et link til Baptisternes Verdens Alliances forbønsbrev.