Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

BWAs Rio2020 er udsat et år

01/04/2020

Som en følge af Corona-pandemien har BWA, Baptisternes Verdens Alliance, besluttet at udskyde den store konference i Rio de Janeiro til 2021. Lig så mange andre verdensbegivenheder kan det ikke lade sig gøre at samles i juli, som det har været planlagt i fem år.
Generalsekretær Elijah Brown har sendt besked til alle dem, der allerede er tilmeldt og ud i netværket, hvor han beklager beslutningen, som har været enstemmig fra både arrangørerne i Brasilien og i BWAs side. ”Ingen beslutning er perfekt. Der vil være mange konsekvenser, men ved fælles hjælp kommer vi også igennem dette”, skriver Brown.
Der bliver holdt et virtuelt verdensrådsmøde, hvor de beslutninger, der ikke kan udsættes, vil blive taget. Det vil finde sted i dagene, hvor de oprindelig var planlagt til at blive afholdt i Rio, d. 21.-23. juli.
Der er ligeledes en ny hjemmeside for verdenskonferencen: www.BWARio.org.
Mindst 11 personer fra Danmark havde tænkt sig at deltage i Rio2020.