Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Dansk Flygtningehjælps landsindsamling

26/09/2018

Søndag 4. november samles der igen ind til mennesker på flugt i verdens brændpunkter.
Kirkens Integrations Tjeneste har i mange år støttet Dansk Flygtningehjælps landsindsamling og kirkerne spiller en væsentlig rolle for indsamlingsresultatet og hjælpearbejdet i nærområderne.
Flere steder står den lokale kirke i spidsen for indsamlingen, og andre steder møder kirkens medlemmer talstærkt frem og gør indsamlingen til en hyggelig, fælles aktivitet ved fx at kombinere gudstjenesten med en tur med indsamlingsbøssen og runde dagen af med frokost eller kaffe.
Alle baptistmenigheder er blevet opfordret til at deltage, men du kan også deltage selv ved at tilmelde dig på https://flygtning.dk/LI.
En indsamler får typisk 1000 kr. i indsamlingsbøssen, og pengene rækker langt. For de penge kan Dansk Flygtningehjælp give to familier en nødhjælpspakke hver, som indeholder madrasser, tæpper, køkkensæt, hygiejnegrej, værktøjer og materialer til at bygge en midlertidig bolig eller sikre rent drikkevand til 200 mennesker i en flygtningelejr.