Dødsfald i Burundi
28/04/2021
Tidligere generalsekretær i Baptistkirken i Burundi, Isaac Bimpenda, døde 13. april på et hospital i Bujumbura. Isaac var indlagt pga. komplikationer ifm. kræft i tarmene, en sygdom han var blevet opereret for i Kenya, men altså uden at slippe af med den. Isaac blev begravet fra den store kirke i Ngagara i hovedstaden Bujumbura 21. april. Isaac var aktiv i menighed og kirkesamfund i mange år. Han var først engageret i projektarbejde sammen med mange af vores udsendte og senere blev han generalsekretær og var i den forbindelse flere gange på besøg i Danmark. Isaac efterlader sig kone og seks børn. Husk dem i jeres forbøn.