Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Familien Kofoed retur fra Afrika

10/01/2018

Lige inden jul landede familien i Danmark og nåede altså at fejre jul og nytår i det danske.
“Det har været en stor oplevelse som familie at være så tæt på vores afrikanske søstre og brødre i Burundi og Rwanda i en længere periode”, fortæller Morten Kofoed efter hjemkomsten.
“Selvom tiden fløj afsted, var der bedre tid til samtaler, fællesskab og projektbesøg hos vores partnere. Vi kan være rigtigt stolte af det arbejde, vi i fællesskab laver – det fik jeg endnu engang bekræftet. Familien har også nydt opholdet og trods en del rejsen rundt, hjemmeskoling og lidt sygdom, endte det med, at børnene nærmest ikke ville med os hjem! Aimée fik skabt gode relationer til især kvinderne og et indblik i deres liv, hverdag og udfordringer. Som familie fik vi meget ud af det, og arbejdsmæssigt var det fantastisk at opleve aktiviteterne og projekterne tæt på, og idéer til det fortsatte arbejde blev drøftet. Og så varmede det rigtigt meget at se, hvordan vi blev budt velkommen og hvordan de tog afsked med os. Mange af de pæne ord, der blev delt, handler også om danske baptisters engagement og hjerte for de to små lande, så den tak er hermed viderebragt”, slutter Morten Kofoed.