Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Forvandling i kirke og samfund

Forvandling i kirke og samfund

Kan vi samle kirken og samfundet i Afrika om en langsigtet forvandling ud fra lokale ressourcer? Det er det store spørgsmål til visionskonferencen ’Kirkebaseret diakoni’ i Mwanza i Tanzania. I samarbejde med Tearfund og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har BaptistKirken inviteret ledelsen for vores lokale partnere Baptistkirken i Burundi og Rwanda samt kirkenetværket Dutabarane med til konferencen. Det er i sig selv meget frugtbart at have ledelserne for vores tre partnere samlet. Samlet om vores tro på kirkens forvandlende rolle og integrerede mission for menneskers åndelige, fysiske, social og mentale behov. Målet med konferencen er bedre kirkeligt diakonalt arbejde. Midlet er Tearfunds metode ’Kirke- og samfundsmobilisering’ for ’Kirke- og Samfundsforvandling’. Metoden fokuserer på, at varige forandringer skal ske med lokale ressourcer, lokal kulturforandring og lokale engagerede relationer. Thomas Spanner er en af hovedkræfterne bag konferencen og nyder gensynet med gamle venner og partnere i Dutabarane og Baptistkirken i Burundi og Rwanda.