Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Har I også problemer med at få frivillige nok?

Har I også problemer med at få frivillige nok?

De fleste frikirker oplever, at det er svært at finde frivillige til det daglige arbejde i menigheden. Det kan være til menighedsrådet, til børnekirken, som mødeledere eller noget helt andet. Frivillighed er ikke længere så naturligt, som det har været.
Derfor har BaptistKirkens ledelse inviteret Rie Skårhøj fra Ledfrivillige.dk til at motivere menighedsråd og andre ledere til at skabe en god frivillig-kultur i jeres kirke. Rie har skrevet bøger og leder workshops for såvel foreninger som kirker.
I kirkerne taler vi om, at det er svært at fastholde de frivillige, men her indvender Rie:
”Ingen vil fastholdes. Det lyder som tvang. Vi skal gøre ting, fordi vi har lyst til at være engagerede, eller fordi vi oplever et kald. Det andet holder ikke i længden.” Læs et interview med Rie Skårhøj på baptist.dk her.