Hvad nu, Peter?
21/03/2018
Skærtorsdag 29. marts kl. 16.00 optræder KirkeTeatret i Nørresundby Baptistkirke med forestillingen ”Hvad nu, Peter?”
Disciplen Peter fortæller sin egen historie om, hvordan mødet med Jesus ændrede hans liv totalt. Fra det ene øjeblik til det andet var han ikke længere en helt almindelig fisker – men menneskefisker.
En meget direkte og personlig fremstilling, hvor skuespiller Jens Jødal, operasanger Victoria Trolle-Millbrath og fløjtenist og improvisationsmusiker Poul Juhl kæder deres tre kunstarter sammen til én.
Efter forestillingen er der mulighed for at spise påskemåltid sammen.
Alle er velkomne til forestillingen – entré 50 kr. Ønsker du at spise med (pris 50 kr.), bedes du tilmelde dig til Bente Jensen på beje@events.dk.