Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Seniortræf i Karmelkirken

Alle indbydes til en spændende eftermiddag tirsdag 27. marts. kl. 14.00 med Kurt Ettrup Larsen, professor Dr.theol., Menighedsfakultetet, Aarhus, med emnet: ’Grundtvig og de åndelige vækkelser og kirkelige retninger’.
1800-tallet var en tid med åndelig og kirkelig fornyelse efter oplysningstidens lavpunkt. Grundtvig vendte tilbage til den klassiske kristentro, som han kendte fra sit hjem, og blandt lægfolk i Jylland og på Fyn var der vækkelser. Forholdet mellem lægfolkets vækkelser og Grundtvig ​gennemgik en udvikling. Efter 1810 lagde man vægt på at have troen fælles.
Fra 1825 lagde Grundtvig noget afstand til ’pietisterne’ og deres forsamlinger i hjemmene. Endelig betød den ældre Grundtvigs udvikling i folkelig retning, at lægfolket i vækkelserne valgte side i 1849: Nogle fulgte Grundtvig og blev grundtvigianere. Andre dannede stedet frikirker eller sluttede sig til foreningen Indre Mission.
Velkommen til at deltage i denne eftermiddag i Karmelkirken.