Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Kvindelig præst underviser i Burundi

Kvindelig præst underviser i Burundi

På præsteskolen i Rubura i det nordlige Burundi blev nytåret skudt ind med et nyt hold studerende. De 30 hjælpepræster, eller evangelister som de bliver kaldt i Burundi, fik undervisning af den danske præst Birgitte Viftrup, som er svigerinde til BaptistKirkens udsendte Jonas Norgaard Mortensen og kombinerede et familiebesøg med tre dage i Rubura.
Birgitte underviste bl.a. i kirkeledelse som kald, kompetencer og karakter samt i kirkens fire ben: forkyndelse, undervisning, mission/evangelisation samt diakonalt/socialt arbejde.
Præsteskolen er oprettet med det formål at uddanne præster, evangelister, ungdomsledere og kvinder til kristen tjeneste. I 2019 vil præsteskolen have skiftende hold af 28 præstekandidater, 30 evangelister og 20 ungdomsledere. På alle holdene vil BaptistKirken som tidligere bakke op med viden, støtte og undervisning fra vores udsendte og fra Danmark.
I de forgangne år har bl.a. Jakob Vagner og Bent Hylleberg samarbejdet med præsteskolen om et nyt undervisningspensum ligesom Jakob Vagner og Jan Haslund fra Roskilde har undervist i Rubura. I 2019 arbejder BaptistKirken på at styrke undervisning ved at oversætte teologiske standardværker til kirundi ligesom Jonas Norgaard Mortensen vil undervise på præsteskolen hver måned.