Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Lad os tale om tro

29/05/2024

Det tværkirkelige initiativ bevæger sig frem mod offentlig lancering i september. På et møde i projektets frikirkegruppe mandag 27. maj fortalte projektledelsen om store økonomiske bidrag fra kirker, private og erhvervsliv til støtte for projektets offentliggørelse. Der er seks samtalevideoer mere på vej til websiden https://www.ladostaleomtro.dk/ i løbet af juni. En række ”kendisser” har indspillet samtalevideoer, der skal reklamere for projektet til september.
Hvis I vil prøve konceptet af i menigheden, til kirkekaffen eller i smågrupperne er der allerede PR-materiale og et idékatalog på websiden. Hold jer ikke tilbage og meld gerne erfaringer ind til projektet på e-mail info@ladostaleomtro.dk. Glæd jer til hele Danmark kommer til at tale om tro til efteråret!